HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

130

Badere og bartskærer

Nogle måneder før Friis havde J o h a n H e n r i k B e c h m a n n , 1 . Februar 1712, fået borgerskab som bader; nogen bevilling for ham har heller ikke kunnet findes; han synes at have gået bartskærerne stærkt i næ­ ringen og var jævnligt i åben strid med dem; i 1714 k la­ gede bartskæram tet over flere fuskere, men navnlig over Bechmann, der i kontagionens tid (1711) ganske var und ­ veget byen, medens bartskæram tet var blevet og havde vovet liv og blod, hvorved snart den halve del af mestre og svende havde tilsat livet; da Bechmann ikke alene selv drev fuskeri, men også holdt svende og drenge, bad amtet om, at det måtte forbydes ham at gøre dem indpas. Po­ litikollegiet udtalte, at ingen bader må gøre barbererne indpas, men blive ved deres badstue og kopsætning, hvor­ til dem da kunde tillades at barbere folk de tvende bad­ stuedage om ugen i deres egne huse, men både inden og uden huset at kopsætte, og hertil sluttede konseilet sig. Det hjalp dog ikke; fra 1718 kendes en regning fra Bechmann på 2 rdl. for at have behandlet en parykmagers treårige søn og leveret medikamenter, og i 1721 udtalte han ligefrem i en ansøgning, at han i de 10 år, han havde været i København, havde praktiseret kirurgi, som hans lærebrev viser, at han har lært, og hjulpet mange, som helt var blevet forladte af andre kirurger her i byen, hvorfor bartskæram tet har fattet stort had til ham og nu fået politimesteren til at forbyde ham at praktisere kirurgi og kun at være bader, hvoraf han ikke kan leve, hvorfor han beder om ligesom den anden bader Kretsch­ mer at måtte bruge begge professioner. Om dette andragende udtalte det medicinske fakul­ tet, at det stred mod amtsprivilegierne, og at han måtte lade sig eksaminere først. Det ha r dog næppe behaget ham, og året efter, 1722, fik amtet ham idømt en mulkt, fordi hans svend havde trukket en tand ud på en patient og tilmed brækket kæbebenet; men desuagtet påstod