HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

128

Badere og bartskærer

befinde, at baderne er beføjede til nu paa ny igen at formere disse prætensioner, som synes at hensigte til denne stads barberembedes afbræk og den nu her skellig vel etablerede kirurgiske professions svækkelse, hvorved i fremtiden eders kongl. maj.’s tjeneste måtte forsømmes og publikum lide. Thi eftersom bartskærernes eneste brug og næring består udi åre­ laden, ragen og skader at forbinde, da dersom de herudinden skulde lide nogen afgang, da blev det dennem besværligt derpå svende og drenge at holde. Dersom det og baderne skulde blive tilladeligt bækner at udhænge, da fornemmer vi, at det ikke aleneste vilde blive en med de sensibleste poster for bart- skærerne, men at endogså desordres og kollisioner imellem begge parternes folk og svende, ja vel endog ulykker deraf kunde blive at befrygte. Men eftersom bartskærerne for engang at nyde rolighed omsider anno 1700 befindes at have været til sinds baderne dette ene at tilstå og tillade, at de udi deres huse måtte rage skæg de to badstuedage i ugerne, men ej videre under vis straf, da 0111 disse her nuværende 3 badere enten for deres personer eller videre denne frihed må nyde, det indstilles i dybeste underdanighed til eders kongl. maj.’s allernådigste godtfindende; desligeste om ikke allernådigst måtte behages, at det såvel til at hindre begge parterne at overgå deres græn­ ser, som til mangt et fattigt menneskes frelse, alvorligen måtte forbydes bartskærerne og baderne sig med patienters indvortes kur og medicins forskrivelse at befatte under anselig mulkt til stadens fattige; hvorved da både eders kongl. maj.’s hr. faders, salig og højlovlig ihukommelse, sub dato 4. Dec. 1672 udi dansk, latinsk og tysk sprog udgangne forordning kunde holdes i tilbørlig observantz, som udi dens 28. artikel lyder: »At ingen chirurgus må under tilbørlig straf forordne eller præparere nogen medikamenter for deres patienter indvortes at bruge, langt mindre purgantia, vomitoria, sudorifera, pec- toralia, opiata, cordialia etc.; og det derforuden geråder til det gemene bedste, at de her i lang tid sig indsnegede misbrug, hvorved mange af undersåtterne var bragt i livs- og levneds­ fare, derved kunde hæmmes.« Underkastendes al ting eders kongl. maj.’s allernådigste velbehag og decision og forbliver med trolydigste devotion og respekt o. s. v.