HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

9 0

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

forurolige deres Ben, som tildels har betalt for deres Gravsted, saa det var at ønske, at denne fattige Kirke- gaard maatte forblive i den Stand, som den nu er, helst da vi ved Kirken har lidet Jord at miste«1). Magistra­ ten anbefalede Kløckers Ansøgning om 20 Aars Ind­ kvarteringsfrihed for sin Bygning med de Ord, at den efter Tegningen vilde blive meget sirlig, »tilmed da Ste­ det, hvor den skal opføres, forhen var til stor Vansir for Byen«2). Trods det almindelige Forbud i 1738 blev Naboerne ved med at husere og slaa Gækken løs derinde. I 1751 klagede Thune atter over de Uordener, der fandt Sted, navnlig af de i Landgreven indkvarterede Hestgardere, som havde Nøgle til Kirkegaardsporten, og bad om, at Ejeren Gustavus Schmidt — en Søn af Antlioni Schmidt — maatte faa Tilhold om at befri den for Materialier og anden Molest. Han maatte af med Nøglen, og Kirke- gaarden blev ryddet (Rpr. 8 A). Men for Garderne maa det alligevel have været et slemt Skaar i Kvarterets Be­ hageligheder, thi 1753 skrev Oberstlieutenant J. W. Hobe: »Da som af det kgl. Livkompagni Garden til Hest en Del Underofficerer og Garde, under Værtskab af Sr. Smit, er indlogeret udi Landgreven, hvorigennem Ind­ gangen er til Nicolai Kirkes Ass. Kirkegaard, og om­ meldte Sr. Smit efter den høje og velb. Magistrats naa- dige og gunstige Ordre er det forbuden ej nogen at hans Husfolk at komme ind paa Kirkegaarden; thi maatte jeg herved ydmygst og tjenstligst hede Ds. Exe. og velb. Herrer at forunde mig en Nøgle til samme Port, paa det saavel udi paakommende Ildebrande som *) Pladsen blev trangere med Aarene. Da Frederiks Hospitals Di­ rektion i 1757 bad om at maatte benytte den som den nærme­ ste, maatte Mag. svare nej, da den var saa overfyldt, at der næppe var Plads til Sognets egne døde (Kpb. 21U). 2) Se Rpr. 8/ io og 8/n 1?45 og Kpb. 8 /io, n /io, 13/io og 22/n 1745.