HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

88

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

og Have begrænsede Kirkegaarden mod Nordøst og Nord, i 1742 klagede over, at nogle Træer derinde generede ham, var det Magistraten en Glæde at kunne love, at de skulde blive huggede om, da de omtalte Pæretræer var ufrugtbare og ikke til nogen Nytte (Rpr. 2 /r). I øvrigt gav denne lille Henvendelse fra Lerches Side Anledning til lange Forhandlinger om Salg af hele Kirkegaarden. Lerche havde nemlig samtidig ønsket at faa sig et lille Stykke af Kirkegaarden tilbyttet, da Van­ det derfra sivede ind til ham, hvortil Magistraten til sin store Beklagelse maatte svare nej, da det var opiyldt af Lig helt op til Plankeværket og deriblandt liere, som nylig var jordede. Da Lerche kort efter døde, tilbød Sønnen Generallieutenant Chr. Lerche at købe Stykket, men ogsaa hertil maatte Magistraten sige nej, da Arve- sen og Thune satte sig bestemt derimod : det gik ikke an for Publikums Skyld, og Kirkegaarden trængte sna­ rere til at udvides end til at indskrænkes. Imidlertid fik Lerche den Idé at ville købe hele Kirkegaarden og opføre en ny stor Bygning derpaa, og efter at have faaet Kongens Bevilling paa det tilbød han Magistraten samme Pris for den, som Kirken i sin Tid havde givet. Dette smagte Magistraten mere paa; det lod til, at den havde faaet Øjnene op for, hvor uheldig Beliggenheden var, og den havde intet mod Forretningen, naar blot man kunde finde en anden Plads, der kunde egne sig til Kirkegaard. Men dels var Kirkemyndighederne stadig imod det og stod paa det gamle Standpunkt, at Kirke- gaarden burde ligge saa nær ved Kirken som muligt1), dels frygtede man den offentlige Mening, som fordrede, De to Kapellaner Chr. Pedersen Reenberg og Gothard Therkel- sen sendte saaledes en Memorial, hvori de bad om, at der ikke maatte blive anvist nogen ny Kirkegaard »uden Porten« eller paa Christianshavn, som der var Tale om, men at det maatte blive inden for Sognets Grænser, hvis det skulde være.