HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Strømpevæverslægten Warburg 455 lemnavnet Arenholt er den sidste, afblegede Mindelse om den Rolle, Navnet Aaron havde spillet i Slægten. Han var en Mand, der opmærksomt fulgte Tidens Strømninger og gjorde sig sine egne Tanker om dem. »Politiken« betegnede ham ved hans Død — han døde 22. Juli 1895 og var født 12. April 1813 — som en i vide Kredse for sin Dygtighed og Kundskabsfylde anset Mand. Som allerede Oldefaderen pristes for sin Belæst­ hed og Bedstefaderen for sine Kundskaber, saaledes var ogsaa han en flittig og forstaaende Læser, særlig af skønlitterære og historiske Skrifter, og fik derved en fin og omfattende Dannelse. Han havde en litterær Evne, der var større og flersidigere end hans Brødres. Der var et Stykke Digter i ham foruden en »Grubler«. Han rummede baade Patos og satirisk Lune. 16. Maj 1843 fik han et versificeret Lystspil, »Romeo e Giulietta«, opført paa det kongelige Teater. Det gjorde stor Lykke og gik 24 Gange, spillet af Teatrets ypper­ ste Kunstnere. Særlig Fru Heiberg udfoldede, ifølge Overskous Beretning, en saa gratiøs Komik og et saa gnistrende Lune, at Publikum ved næsten hver Replik henreves til levende Bifaldsudbrud. Ingen anede, at det var Strømpevæveren paa Hjørnet af Store Kirke­ stræde, der gik Henrik Hertz i Bedene. Stilfærdig og beskeden, som han var, holdt han sin Person tilbage fra al offentlig Fremtræden; ikke engang hans nærmeste vidste Besked om hans Forfatterskab. »Fædrelandet« karakteriserede Dagen efter den første Opførelse Stykket som en lige saa godt gennemført som velfortjent Spot over en af vore Nationalfejl, Forkærlighed for alt uden­ landsk, eller, nærmere bestemt, over den overdrevne, affekterede Begejstring, hvormed en stor Del af Hoved­ stadens Publikum havde hyldet de tilrejsende italienske Sangere. Det er altsaa som Samfundssatiriker, Forfat­ teren, om end ikke dybtgaaende, optræder, naa r han i