HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

440

Strømpevæverslægten Warburg

Borgerskab, i Protokollen underligt nok vedblivende Lion og siges at være af den jødiske Nation — han maa vel have forelagt Magistraten sin Fødselsattest og ikke sin Daabsattest. Det angives sammesteds, at han staar ved det borgerlige Infanteri. At ogsaa han har haft Interesse for de trængende, synes at fremgaa af, at han, ifølge Vejviseren, 1813—1818 var Forsørgelses- forstander. Godgørenhed synes i det hele at have været et Fællesmærke for Slægten i alle dens Led. Hans Hu­ stru hed M a ren S c h o u — senere kalder hun sig Mary. Da hendes Mand dør 16. Jan . 1836, anmelder hun til »Hvide Bog«, at Fab rikan t Chr. Warburg efterlader sig følgende med hende avlede Børn: Chr. Arnh. W ., min- dreaarig (han var 23 Aar), Henriette Marie Lovise, umyndig (hun var 2 OV 2 Aar gammel, men Kvinder for­ blev jo dengang umyndige), Emil Frederik Wilhelm, mindreaarig (han var I 8 V 2 Aar), Edvard Carl, Ludvig Albert, Caroline Amalie og Harald Hans Waldemar, umyndige. Om trent 3 Aar efter, 29. Dcb. 1838, døde hun selv — hun var født 21. Jun i 1791. Det blev da den ældste Søn og Datter, Christian Arenholt og Hen­ riette, der over for de yngre Søskende traadte i Foræl­ drenes Sted, og det var, som om noget af den Pietet, de nærede for Faderen og hans Minde, gik over paa dem. Børnenes Kærlighed til Faderen spejler sig, in-' direkte, i nogle Ord af en af de yngre Sønner: »Det er ingen god Søn, der kun viser Faderen skyldig Lydig­ hed, men med koldt Hjerte uden Kærlighed«, i Lighed med »den Ærbødighed, der lovbefalet udvises imod en foresat«1). De blev sammen, og Livet igennem følte de sig knyttede til deres Barndomshjem. Der var en egen hensynsfuld Nænsomhed i deres Færd, over for hver­ andre, over for andre Mennesker, endog over for Dyr

*) L. A. Warburg: Søndagsbog tilsøes. S. 170.