HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

411

Fra Søofficerskolens Forhistorie

Resolution er Navnet paa den hidtil ukændte Charge: Un­ derløjtnant, og den Titel mistede Lærlingene sammen med Kostpengene, saa snart Togtet var endt. Kosttillæget kæn- des fra 1681, da det foreslaas, at de Lærlinge, der farer med Kongens Skibe, skal have 2 slette (menige) Mænds Rançon i Kost om Bord; og der er allermindst noget nyt i, at Lærlinge kommanderedes om Bord paa Orlogsski­ bene eller avancerede til højere Grader. Da de ved An­ tagelsen ønskede »at gøre sig kapable til Kongens Tjene­ ste«, er det en Selvfølge, at Stillingen som Lærling fra først af ha r givet Adgang eller dog Udsigt til at opnaa Plads som Officer. Naar de i Krigstiden kaldtes hjem, skete det naturligvis, fordi man vilde anvende dem paa Flaa- den. Et Blik paa Lærlingenes Levnetsløb viser straks, at disse meget vel kunde avancere ogsaa før 1683. Et godt Eksempel er Torbjørn Rytter, som blev Løjtnant endnu samme Aar, som han var blevet indskrevet i Lærlinge­ nummer; men foruden ham kan der paapeges 10 Perso­ ner, som før 1683 naaede over i Officersstanden, efter at de i længere eller kortere Tid havde tjent som Lærlinge. — Det epokegørende maa søges et andet Sted. 1681 indsendte velbyrdig Iver Huitfeldt en Ansøgning om at blive »antagen til Navigations-Information«, da baade Rigsadmiralen og »Admiral« Jens Juel havde givet ham Løfte derom; 5 Dage efter indvilliger Kongen i, at han maa indskrives dertil og nyde sædvanlig Løn. Denne »Navigations-Information« er ikke, som man kunde mene, et andet Udtryk for det sædvanlige: at forsøge sig uden­ lands og gøre sig kapabel; 2 Aar efter, i 1683, antages nemlig den ligeledes velbyrdige Auguste de Bardet som Lærling med den Bemærkning, at han skal »undervises som de andre« før ham anitagne Lærlinge. Det maa have været Baggé Vandel en særlig Glæde nu endelig at faa Be­ faling til at modtage saadanne »ædle« Elever ved sin Lære­ anstalt! Ogsaa 1685 faar Skolen Ordre om at antage sig