HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

410

Fra Søofficerskolens Forhistorie

lerne. Rigsadmiralen, Henrik Bjelke, ønskede ogsaa deres Tal forøget. Han skriver 1679 til Kongen: »Foruden de unge Mennesker, Eders Maj. haver benaadiget at rejse udenlaJnds, ønskes endnu nogle flere, som allerede har sejlet og som skulde sejle paa Østersøen, Elb, Færø, Island og Spitsbergen; naar de saaledes kontinuerede mød Sejlad­ sen, skulde de give Eders Maj. god Tjeneste, naar en hastig Krig paakom.« I Forbindelse hermed staar maaske en kgl. Resolution, der udgik kort efter og paalægger Lær­ lingene altid at opholde sig paa de Steder, hvor Skibsflaa- der findes, saa Kongen altid kan vide, hvad dermed pas­ serer. Lærlingene skulde altsaa gøre Tjeneste ved Efter­ retningsvæsenet. Men deres Tal blev ikke forøget, ja, efter Krigen, da der skete en stor Reduktion paa mange Punkter, reduceredes Tallet af »Ungfolket« for Aarene 1680—83 endog til 10; men Institutionen selv blev ikke desto mindre opretholdt l) . Netop disse Nedgangsaar blev dog mindeværdige. Det epokegørende er af nogle Forfattere søgt i en Resolution af 3. Apr. 1683, hvorved »Lærlingeinstitutionen fastslaas som Forskole til Officersstanden« 2). Dermed forholder det sig saaledes. 1683 var et uroligt Aar, som forvoldte en stor Flaadeudrustning. Da der var Mangel paa Officerer, og da der ved den Lejlighed forefaldt lige saa meget at se og lære for Lærlingene paa vor egen Flaade som paa de fremmede, fordeltes de hjemmeværende Lærlinge efter Admiralitetets Forslag paa Orlogsskibene for at fungere som midlertidige Underløjtnanter, hvorfor der tillagdes dem 8 Dir. maanedlige Kostpenge h v e r3). Baade 1684 og 85 skete noget lignende. Det eneste nye ved den anførte b Vaupell, Griffenfeld 1, 56. Krigskancelliets indk. Sager, Søetat. vedk. 1676, 7. Jan. 1679, 27. Novbr. Missiver til Admtt. 1679, 18. Decbr. 2) Garde, Efterr. 1, 281. Lund, Søkadetkorpsets Hist., 5. 3) Admtt.s Kopibog 1683, 31. Marts. Missiver 1683, 3. Apr.