HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

397

Smaastykker

(I, S. 1), at hans Fader døde 1795 som Justitsraad, Told- inspektør og Toldskriver i København; han var født 1728 og var en jysk Bondedreng fra Ribe Stift. Allerede før sit 30. Aar var han bleven kgl. Embedsmand: Konsumptions- skriver ved Københavns Toldbod (S. 6 ). Han købte sig sin egen Gaard paa Hjørnet af Amaliegade og Blancogade (nu Fredericiagade), »lige over for daværende lewetzowske, nu Prins Christians Palæ«, siger Sønnen (S. 18). F ra Stedet var der, tværs over den dengang endnu ikke fuldt bebyg­ gede Amaliegade, aaben Udsigt til Reden og Toldboden. K. L. Rahbek fik her allerede som Barn sin Kærlighed til Mark og Skov og Eng vakt, ikke saa meget ved den til Huset knyttede Have — den maatte han ikke komme i — som ved sin Interesse for to smukke Lindetræer, der stod i Gaarden uden for Baghuset, og især for »den lewetzowske grønne Gaards- og Haveplads«, som han den blidere Aars- tid igennem ikke kunde blive træt af at se ud i fra F a ­ miliens Dagligstuevinduer, saa forsømt og forfalden den ogsaa var. Til stor Forargelse for hans Kærlighed til Natu­ ren var det, at Faderen lod en Lindeløvhytte i sin Have om­ hugge for at bygge et muret Lysthus, i hvilket man om Sommeren kunde drikke Kaffe. Naar Rahbek i 1765 be­ nævnes Kammerraad paa Amalienborg, synes det at tyde paa, at man dengang kaldte ikke blot Palæerne, men ogsaa deres Omgivelser ved dette Navn, i Lighed rned, at man har kaldt Hillerød for Frederiksborg efter Slottet. Sønnen taler da ogsaa et Sted i sine Erindringer om Faderens »Gaard paa Amalienborg«. Det er formodentlig i sin Egen­ skab af Embedsmand ved Toldboden, at han er kommen til at optræde som Fadder for den ad Søvejen hjemførte Dreng. Knud Lyne, som anføres i Rækken af Fadderne um id­ delbart efter Rahbek, er sikkert dennes Morbroder, en Søn uden for Ægteskab af hans Morfader, der var en velha­ vende jysk Selvejerbonde og gift. Hver Gang Knud Lynes Moder i hans Barndom »kom rned Drengen til hans F a ­ der, var de øvrige Søskende, især Søstrene, studse og uven­ lige mod dem begge; kun min Farmoder«, siger K. L. Rah­ bek (S. 2), »der var af et ejegodt Gemyt, holdt af Dren­ gen, skjulte ham under Trappen og gav ham Ost og Brød, langt fra at drømme om, at det i Tiden skulde gengældes