HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

393

Københavnere i Udlandet

hob forlangte, at den røde communistiske Fane skulde be­ vares — je n ’adopterai jamais le drapeau rouge; le drapeau tricolore a fait le tour du monde sous la république et l’empire, le drapeau rouge n ’a fait que le tour du champ de Mars, trainé dans les flots de sang du peuple. Kort sagt jeg er uhyre glad ved at have været tilstede ved og inde i den største politiske Begivenhed i vort Aarhundrede — . . . Paulli som sidder og vrøvler hos mig, beder mig at slutte saaledes: Og saaledes, min kjære David, viste det franske Folk Louis Philippe, hvor Du kjøbte Øllet. P aris 5te M arts [ 1 8 4 8 1. Det gjør mig særdeles ondt af Dine 4 sidste Breve at see, at Du har været i nogen Angst og Uro for min Skyld — jeg kan godt begribe, at man, naar man ikke har seet en Revolution og hører alle de Historier, Aviserne og Ryg­ terne fortælle, at man da er angst for dem, som man elsker saaledes som vi Brødre elske hinanden — men jeg kan ikke begribe, at man, naar man afsender sin Angst dagligt pr. Post, ikke tillige frankerer bemældte Angst, da natur- ligviis min Smerte over de (forresten ikke talrige) Offere, som Frihedens Fødsel har krævet, min Smerte over den Angst, mine Kjære nødvendigen har været i, og mit Raseri over at have tabt Hat og Briller, og revet Buxerne itu — naturligviis alle dagligen blive forøgede ved hver Aften at maatte give min Portner en F rank for en ufrankeret Ængstelighed. . Dog vi ville nu tilsidesætte Løier og Narrestreger for alvorligen at betragte de alvorlige Begivenheder, hvortil vi heldigviis ere kaldede som Vidner. Vi har seet, at Konge­ magten i meget kloge, men uærlige Hænder ikke kan skaffe Nationerne den moralske Udvikling, og Personerne den Sikkerhed, som begge med Rette kunne kræve af en Stats-Styrelse — der kommer et Moment, hvor Folkets 2 .