HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

392

Københavnere i Udlandet

Mobilierne brænde udenfor, Ludvig Philips Trone slæbt [i] Triumpf langs med Boulevarderne og brændt paa Bastille- pladsen — jeg eier selv en Slump af samme, af hvilken jeg har gjort mig en Tandstikker. — Jeg vil ikke fortælle Dig Resten, som Du naturligviis læser i Aviserne; Du vil lige­ ledes see, at den provisoriske Regjering udvikler en glim­ rende og kraftig Virksomhed, alle Boutiquer ere lukkede op, Vognene begyndte at rulle, Barricaderne blive jevnede, Banquen har begyndt sine Escompteringer, Banquiererne have skudt store Summer sammen (Rothschild 50000 fr.) — alt kommer i den gamle Orden. Men Republiquen staaer stolt og urokkelig — Folket vil hævde den, og Regje- ringen navnlig Lamartine vise de samme gigantiske Pro ­ portioner, kun med Mildhed istedetfor Terrorisme, som 1793 . . . —Jeg skal ikke nægte, at det var mig en underlig Følelse, at staae midt i en Kugleregn omgivet af Saarede og Døde, men jeg er glad derved, thi jeg saae at jeg havde meget mere Mod end jeg selv troede — ikke Spor af Frygt var i mit Sind, og kun Raseri og Hævnlyst opflammede mig. P a u lli1), der stod paa den anden Side af Boulevar­ den, var nærved at omfavne mig, da jeg kom hjem, han er kommet hjem efter at have reist paa Revolutionen i Schweitz og Neapel — han beder mig at skrive Dig hans Hilsen og spørge, naar den engelskeRevolution begynder, da vi gjerne vilde derover og see samme — vi give Under- viisning i Anvendelsen og Tillavelsen af Barricader efter sidste Pariser-Mode — den største jeg saae, var ved Porte St. Martin og bestod af 10 Omnibusser, en Grille [d. e. et Gitter] fra en nærliggende Kirke og en utallig Mængde Brosteen. — De første Dage gik vi med røde Baand og Cocarder, nu har vi alle den revolutionnaire 3farvede do., ikke som hidtil rødt, hvidt og blaat, men blaat, rødt og hvidt, efter at Lamartine havde sagt, da en rasende Folke•) Københavnsk Læge.