HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

357

Stadsmusikanten

Stand. Som yderligere Anbefaling for sig selv tilføjede han denne Gang, at han var forlovet med afdøde Stads­ musikants Datter, og da hans tilkommende Svigermoder havde lovet at bo i Huset hos dem, vilde Embedet paa den Maade blive fri for at udrede Pension til hende. Lige­ ledes slap han ved denne Ordning for at anskaffe nye Instrumenter. — Siden han ikke har fremhævet dette Moment i nogen af de tidligere Ansøgninger, fristes man næsten til at tro, at Pigen først har givet ham sit Ja, efter at Hauch havde givet ham sit. Magistraten knurrede. Den lod Hauch vide, at en saadan Ordning laa ganske uden for Reskriptets Hensigt. Men Hauch svarede uden at blinke, at denne Hensigt for­ uden »Udbredelsen af den gode Smag i Musikken« tillige var den »at forbedre Kapelmusicis Vilkaar«, Magistraten mantte da give efter, og d. 9. Maj 1796 udfærdiges Bestal­ ling for Bentzen. Michael Bentzens Levnedsløb var meget lige til. Han havde lært Musikken hos Stadsmusikant Jensen i Odense, og efter at have staaet i Lære hos ham i 7 Aar havde han tjent ham som Svend i tre. Saa var han rejst til Køben­ havn og var bleven Svend bos Kirckhoff, senere hos Schreiber og Jacobsen. Han havde i alt tjent i København i 21 Aar, »og imidlertid lært alle de Drenge Musikken, som i al den Tid er bleven Svende paa samme Kunst«. Nu stod han altsaa ved sine Ønskers Maal; han var ble­ ven Stadsmusikant i København. Men det Embede, han gik ind til, var allerede slemt beskaaret. Det var ikke nok med, at han skulde udrede Pension til to Enker med 100 Rdlr. til hver og 180 Rdlr. aarlig til Kapellets Kasse i de første ti Aar. Men Indtæg­ terne var i betænkelig Nedgang . Stillingen som Søetatens Musikus fik Bentzen ikke; thi ved Reskript af 16. April 1796 var det blevet tilladt Etatens egne Musici at opvarte med Musik hos Søofficererne og Admiralitetskollegiets