HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
356
Stadsmusikanten
søgning hver for sig. Dermed lod Frost det bero for sit Vedkommende; men Bentzen fandt Anledning til paa ny at lade høre fra sig i 1796. Anledningen var god nok: »Da Rygtet har sagt mig, at ingen af det kongelige Kapel vil modtage den vakante Tjeneste«. Men Begrundelsen af hans Ønske var lidt for almindelig holdt, den kunde gælde for flere end ham: »For mig vilde det være til mine Vilkaars Forbedring, 0111 mit Ønske blev opfyldt, da jeg som Svend altid er udsat for at behandles af min Hus bond efter Fodgodtbefindende«. Bentzen har nok tænkt sig, at denne Begrundelse ikke var afgørende; han har set sig 0111 efter stærkere Argumenter, og saa fik han da djen Idé, som netop var det, der skulde til i Øjeblikket. Han allierede sig med Hauch. Hofmarskal Hauch, med Reskriptet af 1792 i Haan den, stod jo stadig truende i Baggrunden. Hans første Forsøg paa at besætte Embedet var ikke faldet heldigt ud; men han kunde komme igen naar som helst, og det var stadig ham, der havde Indstillingsretten. Denne mæg tige Mands Støtte købte nu Bentzen for kontante Penge. Han forpligtede sig til, hvis han fik Embedet, at betale 180 Rdlr. aarlig i 10 Aar til det kongelige Kapel. Disse Penge vilde Hauch bruge til dermed at lønne to unge Mennesker i Kapellet, der hidtil saa godt som intet Ve derlag havde faaet. Saaledes brast det skønne Paaskud, at man ved Ansættelse af kongelige Violoner i Stadsmusi kantembederne havde til Hensigt at forbedre Musikken omkring i Byerne, og tilbage stod i al sin Nøgenhed den brutale Sandhed: at det kun gjaldt om at skaffe Kapellet en Fordel, saa kunde for øvrigt hvem som helst faa Em bedet. I en ny Ansøgning — den femte og sidste -— med delte nu Bentzen, at Hofmarskal Hauch havde lovet at anbefale ham til Pladsen, og han lagde intet Skjul paa, paa hvilke Vilkaar denne Overenskomst var kommen i
Made with FlippingBook