HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

En københavnsk Haandværkssvend paa Vandring

talingen var gerne 5 Pf.; men det kan heller ikke nægtes, at »Stuen« i Retning af Udstyrelse lod en Del tilbage at ønske. Som Regel var det nemlig, med Respekt at melde, i Herbergets Nødtørftsanstalt, Barberingen foregik. Lige­ ledes saa jeg ofte paa Herbergerne fingernemme Haand- værkssvende forfærdige Lykønskningskort, enten skrevne med Guldbronce eller udsmykkede med Sving og Kruse­ duller, der var indskaarne ved Hjælp af Pennekniv. Det færdige Produkt bortsjakredes saa rundt omkring, vel mest til Tjenestepiger, dels for Penge, dels for Mad og Drikke. Der gik mange Ting i Svang blandt Herbergernes Publikum, og naar derfor, hvad der ikke sjældent skete i de store Byer, Politiet om Morgenen ganske tidlig, mens Gæsterne endnu laa i deres sødeste Søvn, indfandt sig for at skille Bukkene fra Faarene, blev der rigtignok Uro i Lejren. Hver enkelt Gæst blev underkastet et kort Forhør, Papirer og Penge forlangt foreviste, og i Reglen var der mange, som ikke fandt Naade for Politimændenes kritiske Øjne. Hvor ubehageligt Herbergslivet end i mange Hen­ seender var, vil det dog ses, at det var af stor Interesse for en opmærksom Tilskuer, og selv senere under mit Op­ hold i München og andre Byer, hvor jeg arbejdede for kortere eller længere Tid, undlod jeg ikke flittig at besøge Herbergerne og ved at betragte Gæsternes »Leben und Treiben« tænke tilbage paa den Tid, jeg selv var en af Landevejens glade farende Svende.