HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

En københavnsk Haandværkssvend paa Vandring 293 sedler. Med disse sidste kneb det nemlig ofte for de pro­ fessionelle Vagabonder, naar den efter Loven tilladte Tids­ frist var udløben; det gjaldt derfor om at skaffe sig et Bevis paa, at Arbejdet først for faa Dage siden var forladt. En saadan Forretning var ikke af de daarligste. Den, der med Troværdighedens Præg kunde skrive Arbejdssedler, forsynede med Stempler og hvad der ellers hørte til, be­ høvede ikke at ty til den ellers almindelige Levevej, Tigge­ riet. Men for øvrigt kunde ogsaa denne kaste ganske godt af sig. Jeg var ofte Vidne til, at rutinerede »Fægtemestre«, efter en Rundtur i Byen kunde vende hjem til Herberget belæsset som , et Pakæsel med gamle, aflagte Klæder og Lommerne fulde af Madvarer og Penge. Over Klæderne og de Spisevarer, Ejeren ikke selv kunde fortære, afhold­ tes Auktion. Pengebeholdningen forøgedes, saa der blev Raad til adskillige Krus 01 og første Klasses Nattelogis. Det var dog ikke altid, at Tiggeriet holdtes inden for disse forholdsvis beskednere Grænser. Det dreves ogsaa paa en ret storstilet Maade ved Hjælp af Bønskrifter, der tilstilledes formuende Mænd fra ens Egn eller By, som tilfældig befandt sig paa Hoteller i Byen, hvor P latten­ slageren for Tiden drev sin Næring. Saaledes blev jeg engang Vidne til, at to Nordmænd paa Herberget i Mün­ chen med Møje og Besvær affattede en Skrivelse til deres berømte Landsmand Henrik Ibsen, som dengang havde fast Bopæl der i Byen. Noget Udbytte opnaaede de dog ikke, da Ibsen netop i de Dage var bortrejst for i en anden By at overvære Opførelsen af et af sine Skuespil, en Un­ derretning, de to Ungersvende bittert skuffede fik, da de efter et Par Dages Ventetid personlig henvendte sig i hans Hjem. Andre driftige rejsende valgte en mere tiltalende Fremgangsmaade for at holde Livet oppe, f. Eks. Barbér - svendene, hvis Haandværk nok kunde føde sin Mand, selv om det kun var i Smaaskillinger, Summen kom ind. Be