HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

289

En københavnsk Haandværkssvend paa Vandring

at slaas med. Det maa sandelig være drøjt for en stakkels Djævel ved Vintertid i tyndslidte Klæder, døjende baade Sult og Kulde, med daarligt Fodtøj paa Benene at vandre Mil efter Mil, betiende sig frem, efterstræbt som et jaget Dyr af Gendarmer og Politibetjente, saa saare den nagende Hunger tvinger ham ind et Sted for at tiltigge sig et Stykke Brød til Livets Ophold. Det falder saa let at raabe »Vaga­ bond« eller »Døgenigt, der ikke gider bestille noget,« efter saadan en Stakkel; men Folk, der ikke selv har prøvet, hvad det vil sige trods den bedste Vilje og den yderste Umage ikke at kunne opdrive Arbejde, burde være lidt mildere i deres Dom og betænke, at den Bitterhed i Sindet, der avles af en saadan uforskyldt Forfølgelse med Inde­ spærring og efterfølgende forsmædelig Hjemsendelse un ­ der Politibevogtning, heller ikke er til Gavn for den m in­ dre Del af Samfundet, der i sine lune og hyggelige Boliger lever højt og flot. En Dag paa Landevejen kan dog ogsaa have sin Poesi, selv om Sindet er opfyldt af Tankerne 0111 det mere prosaiske Brødspørgsmaal. Hvor nedslaaende det end kan være at vide sig blottet for Subsistensmidler, kun henvist til at leve af de Smuler, der, om jeg saa maa sige, falder af fra den riges Bord, er der dog ogsaa andre Følelser, der kaldes til Live linder Fodrejsens frie og ubundne Til­ værelse. I Begyndelsen kan det falde vanskeligt nok, naar Skillingerne er slupne op, at se Livet fra den lyse Side, men efterhaanden som man bliver mere øvet og ser, at det alligevel lykkes at bjerge 0111 end kun den nødtørf­ tigste Føde, lærer man at forstaa, at for en rejsende Haandværkssvend gælder det først og fremmest at lade hver Dag have nok i sin Plage, ikke at spekulere over den Dag i Morgen, men leve i Nuet. Jeg skal forsøge at skildre, hvorledes Dagen gaar under slige Forhold, — kun skal jeg forudskikke, at jeg dog aldrig opnaaede den Rutine i »Fægte«kunsten eller den Fandenivoldskhed over for Li­

19