HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Pesthuspengene. 281 paabudne eller særskilt paalagte de Kongen tilhørende Kirker, samt om denne Afgivt endnu vedvarede i Aaret 1774, da de Antvorskovske Godser med disses Kirker bleve af Kongen solgte. Men tilstrækkelig Oplysning i saa Henseende fandtes ikke. Ved tjenstligst at melde dette . . ., maa Kammeret, som ikke seer sig i Stand til at foretage videre i Henseende til meerbemeldte Pesthuuspenges Betaling af de ovenbenævnte, ei længer Kongen tilhørende, Kirker i det forrige Antvorskov­ ske Rytterdistrict, tjenstligen overlade til den Kongelige Direc­ tion, om Samme maatte finde det for godt, efter Geheime- Conferentsraad Stemanns Forslag at søge af Kjøbenhavns Magistrats Archiv eller af det danske Cancellies Archiver til- veiebragt en. muligen fyldestgjørende Oplysning 0111 forom- handlede Afgivt og, efter Omstændighederne, at gjøre Fattig­ væsenets formentlige Fordringer til oftnævnte Kirkers Eiere gjeldende hos disse. ' » Rentekammeret den 3die Juni 1826. Dermed var Rentekammeret ude af Sagaen, og Fattig­ direktionen forsøgte nu sin Lykke hos Kancelliet. Den fremstillede udførligt hele Sagens Gang og lagde ikke Skjul paa, at den befandt sig i en vanskelig Stilling over for dem, der ikke vilde betale. »Naar denne Afgift har taget sin Begyndelse, eller efter hvilken Bestemmelse dette er sket, derom har man, skønt al mulig anvendt Umage, hid­ til ikke været saa heldig at have kunnet erfare noget.« Direktionens Skrivelse er af 10. Oktober 1826, Kan­ celliets Svar af 9. Januar 1827; der har altsaa ikke manglet Tid til grundige Undersøgelser. Men da Kancelliets Svar endelig kommer, lyder det kort og kategorisk paa, »at der i Kancelliets Arkiv ej findes nogen Oplysning betræf­ fende den omhandlede Afgift«. Paa dette Punkt er det, at den største Fejl i denne langvarige Skattehistorie er be- gaaet. Det var i Kancelliet, de paagældende Oplysninger skulde findes, — deri havde Kammerherre Stemann Ret. Kancelliembedsmændene kunde med al Sandhed attestere, at de ikke havde fundet dem. Men naar de afgjorde Sagen