HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Pesthuspengene. 279 Giersing til Nørager, udbad sig Oplysning om, naar denne Afgift var paalagt, da der ingen Dokumenter fandtes ved Kirken, som kunde give ham Oplysning derom. Forvalter Voss paa Hindholm betegnede for Kirkerup Sogns Ved­ kommende Afgiften som »en ulegitimeret Fordring«. Fattigvæsenets Direktion gjorde sig naturligvis al Umage for at skaffe de manglende Bevisligheder til Veje, men det lykkedes ikke. Dens Bogholder, C. P. Hjelte, erklærede, at der ikke i de Papirer, hans Kontor var i Besiddelse af, fandtes noget om Oprindelsen til Pesthus­ pengene; han vidste kun, at de i 1709 var bleven opkræ- vede under Benævnelsen: Afgift af Kongens Kirker i Sjæl­ land. Raadstuearkivaren C. M. Winther fandt endnu m in­ dre; han svarede blot: Er ikke at finde. Med disse meget mangelfulde Oplysninger sendte Di­ rektionen den hele Sag ind til Rentekammeret, hvor den jo allerede havde været nogle Gange før. Og Kammeret var for sit eget Vedkommende medgørligt; det tog Oplys­ ningerne, som de var, og tilskrev Amtmændene, at de kon­ gelige Kirker, der tidligere havde betalt Pesthuspenge, fremdeles skulde betale dem. Hvad de private Kirkeejere angik, henvendte Rentekammeret sig til Amtmand Ste- mann i Sorø og udbad sig lians Betænkning i Sagen. Kammerherre Stemann, senere i en lang Aarrække Danmarks Statsminister, var utvivlsomt den klogeste af alle dem, der havde haft med Pesthuspengene at gøre, og hans Betænkning*) er meget interessant. Om Afgiftens Oprindelse kan han lige saa lidt som de andre give nogen Oplysning; men flere Bemærkninger i hans Skrivelse tyder dog paa, at han ha r kendt mere til den Sag end det, han rent ud fortæller. Han fremsætter det overraskende Spørgsmaal, »hvorfor de Kongen forhen tilhørende Kirker mere end andré Kirker med saadan Afgift skulde være

*) Trykt i Uddrag i Reskriptsamlingen ved 9. Jan. 1827.