HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

20

»Sorø Kloster« eller »Det gamle Stopperi«

skulde ødelægge hendes Formue. Skæbnen tog hende paa Ordet, og hun døde ugift, 91 Aar gammel. Men Fo r­ muen mistede hun alligevel. Datidens Memoirelitteratur er rig paa Optegnelser 0111 det Kildeske Hus. Saaledes fortæller Professor H. N. Clausen, at hans Forældre i Sommeren 1808 boede »i en lystelig lille Havebygning« hos Justitsraad Kilde paa Ve­ sterbro. »Dette Sommerliv staar for mig i et idyllisk Farveskær. I den store Have var der frit og svalt; Alleen og Slotshaven hørte ligesom dertil, og Lykken havde ført os ind i en Familiekreds med talrig, elskværdig og livs­ glad Ungdom: tre Døtre, omtrent jævnaldrende med mine Søstre. Der var saaledes megen Munterhed og Gammen, ogsaa til sine Tider alvorligere Underholdning. Et stort Lysthus i Haven var Samlingssted til Forelæsning af den skønne Literatur.«1) Nogle Aar senere — i 1812 — boede Grosserer Jo ­ hannes Hammerich en Sommer hos Kildes, og af dette Landophold udviklede der sig et nøje Venskab mellem de to Familier. Sønnen Professor Fr. Hammerich for­ tæller derom i sine Erindringer: »De prægtige Lindetræer paa Fortovet, hvis Blade slog mod Ruden; den store dej­ lige Have, Louises F irkan t nærmest Huset med sine Tuli­ paner, Roser og Liljer og det yndigste Blomsterflor; Lyst­ husene, Vinrankerne, Stikkelsbærrene, Frugttræerne! At være Urtegaardsmand og arbejde i en saadan Have stod for mig som en af Livets Herligheder.« Frugt var der nok af: »Kom vi til Kildes en Efteraarsdag, var der en liflig Duft af Æbler overalt i hele Huset«; og saa landligt var der derude, at Havekarlen kunde fortælle Historier om de Harer, han havde skudt mellem Kaalen i Haven. Ogsaa ude i Gaarden var der muntert; der var pludrende Kalkuner, Høns og Duer; og Frøken Louise havde et Dæggelam, der løb efter hende med et rødt Silkebaand :) H. N. Clausen, Optegnelser om mit Levneds og min Tids H i­ storie, S. 40.