HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

252

Københavns Havn

Frederiksholm endnu laa under Vandet. Imellem Brogade og Torvegade med Façade mod Havnen laa det vestindisk- guineiske Kompagnis Sukkerraffinaderi, og paa den anden Side Torvegade mellem Strandgade og Havnen: Det vest­ indiske Kompagnis Plads, Agent Bjørns Kølhalings- og Skibsbygningsplads, Madame Fabritius’ Plads (de to sidst­ nævnte er nuværende Holms Plads) og endelig Købmand Jan van Ostens Plads (nuværende Tysk Plads), der var færdig opfyldt i 1756, medens Appelbyes Plads ved Lan­ gebro først paa et senere Tidspunkt blev opfyldt; lige nord for Langebro var et Sejlløb med 4 à 6 Fod Vand ind til Børnehusgraven (nuværende Christianshavns Kanal). For Enden af Strandgade paa den nuværende Christians-Kir­ kes Grund laa det kongelige Saltværk og bag dette ud mod det nysnævnte Sejlløb Land- og Søetatens Laboratorium. Foran alle Handelspladserne ned imod Havnen var der langs Bolværket Slæbesteder a: Fodstier med faststam­ pet Jord, hvor Trækkerne gik og slæbte Skibene — et primitivt Ækvivalent for Nutidens Bugsérdampere! Hvor slette Forholdene har været paa Christianshavn med Hensyn til Bolværker og Slæbesteder, fremgaar af et kgl. Reskript af 23/x 1789: Det befales, »At da Jorden foran ved Slæbestederne paa Handelspladserne og Skibs­ værfterne paa Christianshavn ikke findes tilbørlig nok forhøjet, saa skal saavel paa disse Pladser, som ellers overalt, hvor slig en Iagttagelse kunde mangle, Jorden ved Slæbestederne forhøjes noget mere end sædvanligt plejer at ske. Ligeledes skal, for at forekomme Jordens Nedtrædelse eller Udglidning i Kanalerne, naar Bolværket forfaldt, saa og at Folk kan faa en fast Plads at gaa paa, ved alle Bolværker og Slæbesteder, hvor der hidtil ikke har været nogen Stenbrolægning, brolægges i det ringeste en Favn Stenbro, saaledes at det bliver højest mod Bol­ værket eller Slæbestedet med et Affald indtil en Favns Distance«.

Made with