HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Københavns Havn 245 1 1712 blev den atter underkastet en Hovedreparation efter Stadsbygmester Ernsts Forslag, men i 1725 var den paa ny saa brøstfældig, at den for kongelig Regning helt maatte ombygges efter Forslag af Overlandbygmester Krieger, et Arbejde, der varede 3 Aar, til 1728, og kostede 18,600 Rdl. Til Trods for denne kostbare Ombygning var Broen blot 2 Aar efter, i 1730, saa brøstfældig, at det var livsfar­ ligt at køre over den med tunge Læs. Den fik en midlerti­ dig Reparation, og først i 1739 istandsattes den helt, mens Færdslen i denne Tid lededes over Langebro. Maaske det atter var Skippernes ulovlige Fortøjen i Broen, der var Skyld i, at den saa ofte gik i Ulave. Til­ synet var i hvert Fald meget ringe, og Bromændenes Løn­ ninger var heller ikke skikket til at gøre dem synderlig ivrige i Tjenesten. Af et Reskript af 4/ii 1735 ser man ret, hvor elendigt Bromændene var stillet. Det omhandler Bromanden ved Holmens Bro, Stormbroen og Prinsensbro (ud for nuvæ­ rende Ny Kongensgade) — det var nemlig kun een Bro­ mand, der passede alle disse Broer —, og ved Reskriptet tillægges ham en Løn af 30 Rdl. aarlig, »da hver igennem disse Broer gaaende Skihe ikkuns skulle betale for hver Gang de gaa ind eller ud 6 Sk. Attersom (d. e. eftersom) han hidtil ingen Løn har haft og Broerne nu ere saaledes beskaffen, at han dem ikke med mindre end otte Mand hver Gang kan op eller i lukke, hvilket dog i forrige Tider, da Broerne vare anderledes, med mindre Mandskab kunde gøres, og da han ingen aarlig Løn nyder, maa han al den Indkomst, han efter bemeldte Forordning [kgl. Forordn, af 15/4 1682] faar af Fartøjerne, paa Folkenes Holdning [anvende?] og følgelig intet kan have for sig selv, men a parte maa udrede Materialier, samt at han ej heller nyder noget af alle Vores egne Fartøjer, som derfor ere befriede.«