HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

172

Et Areal, som København har m istet

deres Gerning. Man kan vist godt gaa ud fra, at det Kort, Kæmnerne hentyder til, er et endnu i Raadstue- arkivet opbevaret, c. 4 Alen langt, paa Lærred opklæ- bet Kort over Stadens udenbys Jorder og Grunde, opta­ get efter Magistratens Befaling Aar 1771 af J. C. Gercken og C. Ehlers. Det er forsynet med Matrikelnumre og Ejendomsskel, er senere blevet afkopieret i 1780, og har vistnok været det officielle Kort over Stadens uden­ bys Grunde, indtil det i Begyndelsen af forrige Aarliun- drede afløstes af Stadskonduktør Sehlegels Kort. Paa dette Kort fra 1771 er det Parti af Vesterbrogade, hvor Frederiksberg Allé munder ud, ganske udeladt. Her tindes en tom firkantet Plads, et Hul i Gadelinien paa halvandet Hundrede Alens Længde. Det er altsaa ikke blot Trekanten mellem Værnedamsvejen og Alleen, der er udeladt, men ogsaa Hjørnet mellem Alleen og Vesterbrogade. Endvidere mangler alle de Ejendomme ved Værnedamsvej og Gammel Kongevej, som i 1758 hlev indlemmede i København. Da Kæmneren vel næppe vil paastaa, at heller ikke disse Ejendomme eller »Bak­ ken« paa Vesterbrogade hørte til København, laa det nær at søge en anden Forklaring paa deres Udeladelse af Kortet; men noget saadant har Kæmneren ikke for­ søgt. Med Hensyn til Grundene ved Frederiksberg Allé maatte man jo tænke paa, at Kortet var optaget i 1771, netop det Aar, da Kongen var i Færd med at rive Øl­ tappernes Huse ned for at regulere Indgangen til Alleen. Ingen kunde da med Sikkerhed sige, hvorledes Terrænet vilde komme til at tage sig ud, og de to Korttegnere har handlet korrekt ved at lade Pladsen staa tom. Men enten denne Forklaring er den rigtige eller ej, staar det i hvert Fald fast, at man ikke kan drage den Slutning, som Kæmnerne gør: at en Ejendom, der ikke findes paa dette Kort, ej heller kan høre til København. De to andre Paastande er simpelthen urigtige, og