HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

165

Et Areal, som København har m istet

Land Bygsæd. Maalene passer godt nok paa Trekanten den Dag i Dag, naar man erindrer, at Arealet stadig er blevet lidt formindsket ved de forskellige Udvidelser af Alleen. Segebath købte i samme Handel en Smedie, der stod ved Cliarlottenborg Slot, og fik Tilladelse til at flytte den ud paa sit nyerhvervede Jordstykke. Det blev saa- ledes hans Smedie og Smedehus, der i de følgende Aar flankerede Indkørselen til Frederiksberg Allé og som dannede den første Begyndelse til Bebyggelsen paa den vestre Side af Værnedamsvejen. Straks da Trekanten ved Skødet til Segebath var bleven udskilt som en særlig Ejendom, der fik sit eget Matrikelsnummer (EE, senere 7, en Tid 48 og tilsidst 62), meldte sig det Spørgsmaal, om den fremdeles skulde forblive ved København, eller om den muligvis burde overføres til Amtet, med hvis Jorder den enligt liggende Grund var i »landfast« Forbindelse. Det var Stiftsamtmand Gersdorff, der rejste Sagen ved en Forespørgsel til Kancelliet. Derpaa blev Magi­ straten spurgt, og den gav sit Svar uden Tøven og uden Vak len : den vilde ikke gaa med til at afstaa noget af Byens Ejendom. Den Jo rd , som Kongen har købt, skrev Magistraten, »har fra Alders Tid bestandig været fri Købstad-Jord og hørt til Staden. Thi skulle vi der­ for allerunderdanigst og uforgribelig formene, at det fra Kongevejen overblevne Stykke deraf, som Smedens Hus er bygt paa og ikke til fornævnte Deres Kgl. Majestæts Tjeneste bruges, fremdeles, ligesom det og virkelig i sig selv er, bør blive og agtes for Købstad-Jord og Bebo­ eren at sortere og høre under Stadens Jurisdiktion lige­ som andre paa Vesterbro boende Borgere«. Kancelliet . var ganske enigt med Magistraten, og ved Reskript af 2 0 . Nov. 1739 blev det bestemt, at Smedens Jord fremdeles skulde høre til København1). x) Reskriptet er meddelt som Bilag Nr. 2. Et kort Udtog af det er trykt i Fogtmans Reskriptsamling.