HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

164

Et Areal, som København har mistet

gade. Med den Respekt for Undersaatternes Ejendom, som er saa udpræget hos vore Enevoldskonger, førte Frederik IV ikke Slotsalleen længere end til Slotsmarkens Grænse, hvor den afsluttedes med den kendte Runddel. Et Rlik paa et Kort over Vesterbro vil vise, hvor meget Alleen havde vundet i Skønhed, og hvor langt bedre Tilslutning den havde faaet til Vesterbrogade, hvis den var bleven ført helt igennem i lige Linie. Men Frede­ rik IV holdt sig altsaa paa sit eget; Markerne paa den anden Side Amtsskellet tilhørte Øltapperen i Den gule Hest, og dem befattede Kongen sig ikke med. Ganske vist var det nødvendigt for ham at faa en Indkørsel fra Vesterbro til Alleen, da denne ellers vilde blive en cul de sac. Der blev da anlagt en Vej hen over Øltap­ perens Mark; men denne Vej udgjorde ikke en Del af Alleen; den var meget smallere end denne, og gik i en skraa Retning ud til Vesterbrogade. Med denne tarvelige Indkørsel til Slotsalleen hjalp Frederik IV sig saalænge han levede. Men at der var begaaet en Fejl i Anlæget fra først af, kunde jo ikke skjules. Og trods alle Omkalfatringer og Udvidelser er det ikke senere lykkedes helt at faa denne Fejl rettet. Kristian VI forbedrede Forholdene noget. I 1736 købte han af Øltapper Christian Hansen i Den gule Hest det Hjørne af Markjorden, som laa op mod Værnedams­ vejen, og fik derved frie Hænder til at udvide Indkørse­ len til Alleen. Da denne Udvidelse var tilendebragt, blev der et Stykke af den indkøbte Jord tilovers, — netop den Trekant mellem Værnedamsvejen og Alleen, som vi her beskæftiger os med. Kongen havde ingen Brug for dette Jordstykke, og i 1738 blev det solgt. Den nye Ejer var Le- og Spadesmed Joachim Segebath, der fik Skøde paa Trekanten d. 10. Juni 1738. I Skødet op­ gives dens nøjagtige Maal: mod Øst 73 Alen, mod Nord 117 Alen, mod Sydvest 133 Alen, og den ansættes til 6 Skpr.

Made with