HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

94

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

II. Helligaandskirkens Assistenskirkegaard Wisniar laa i den vestlige Del af den nu helt ombyggede Karré mellem Go- tersgade, Regnegade, Gammelmønt og Møntergåde — det Kompleks, der nu gennemskæres af den nye Christian IX. Gade — paa det gamle St. Klaraklosters Grund. Den var helt omgivet af Gotersgades, Møntergades og Gammelmønts Baghuse og Gaardspladser og havde Indgang fra Gam­ melmønt mellem senere Gadenr. 32 og 34 ad en Port og en smal Smøge, Wismargangen , der eksisterede lige til 1907, da Kvarteret nedbrødes. Den mest kendte af Naboerne var Poul Fechtels Stiftelse i Møntergade. Kirkegaarden var i 1760 og sikkert ogsaa fra Begyndel­ sen knap x/z Td. Ld. (3183 □ Al.), den mindste af de 6 Kirkegaarde. Paa dens Grund laa tidligere Baadsmændenes Syge­ hus, som 1628 blev flyttet herhen fra sin første Plads i Nærheden af Holmens Kirke. Men heller ikke paa den nye Plads kunde det trives og Byttedes under Frederik III tilbage til Bremerholnr til det saakaldte Sejlhus, medens den gamle Gaard solgtes til Underskriver, senere Byfoged Anders Nielsen. Denne »Anders Nielsens Gang og Have« ejedes 1694 af Peter Bertelsen Wismar (Wismer)y fra hvem altsaa Kirkegaarden og Gangens Navn stam­ mer (se O. Nielsen, Kbhvn. IV p. 443). Senere kom den paa Hænderne af islandsk Købmand Elias Tunberg, som 1708 skødede »sit Hus, Ejendom og Haveplads Stadt Wismar kaldet« til Ostindiefarer Morten Børgesen Varbjerg eller rettere til hans Hustru Dorthe Reinliolds- datter Kornerup, da Manden var paa Rejse, og hun skødede som Enke Ejendommen 2/io 1711 for 1600 Rd. til Magistraten, der allerede i Septbr. havde ladet den indrette til Kirkegaard (Pk.). Hvornaar den er indviet eller taget i Brug, vides ikke, da den ældste bevarede Begravelsesbog først begynder 1713.