HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

559

Pesten 1711—12.

Morderne dræber Mennesker liden for Staden med volde­ ligt Vaaben, medens disse Medicastri myrder inden for Byens Volde paa hemmelig Vis«. Om det saa var Bød­ delen, siger han, blærede han sig med Lægenavn og raad- spurgtes om medicinske Spørgsmaal. At Dr. Bøtticher har Ret heri, er der Beviser nok paa: i 1681 udbetaltes saaledes af Kongens Kasse 200 Rdlr. til Bøddelen i Kø­ benhavn for at have kureret Pagen Zepelins Ben. Samme Skarpretter, Andreas Liebknecht, var meget søgt som Læge for den »franzøsiske Syge«, og om hans Efterfølger Frantz Miihlhausens Kure er det, at Dr. Bøtticher saa bittert be­ klager sig, idet han hl. a. noterer som afskrækkende Eks­ empel, at en Tjenestepige fandt sin Død under Mester­ mandens Praksis. Helt ned i det 19. Aarhundrede træffes der herhjemme Skarprettere, der gør Lægegerning; Bød­ delen i Trondhjem, Erik Petersen, gjorde Lægetjeneste ved Hospitalet og deltog i Felttoget mod Sverige 1808 som Regimentskirurg, var derefter en Tid Fængselslæge og optog 1814 atter sin Gerning som Byens Mestermand. — Med Barberlaugets Privilegier fulgte ogsaa Forplig­ telsen til som Pestmester at behandle Pestpatienter. Me­ get villige var de ikke 1711 til at følge Sundhedskommis­ sionens Ordrer. »Man haver lenge med Barbererne dispu- terit«, hedder det i Protokollen, og man blev enig om at gaa ind paa deres Betingelser angaaende Løn, Kost o. s. v., »naar man ikkun kand troe deres itzige Ord«. Dog maa det siges, at mange af dem hjalp efter hedste Evne, og saare mange bortreves af Pesten, saa at man næsten straks maatte skaffe udenlandsk Assistance. Laugets Oldermand var Jacob v. Aspern, Overkirurg ved Krigshospitalet paa Ladegaarden, og han skaffede, med Hjælp af den danske Resident i Hamborg, Etatsraad Hagedorn, 16 tyske Barberer hertil, da de første danske Pestmestre var døde. For Tjenesten som Pestkirurg fik en Mester gennemsnitlig 30 Rdlr. maanedlig, en Svend