HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

558

Pesten 1711—12.

Det er indlysende, at København vilde være meget ilde faren til Dagligbrug, endsige under en Pest, hvis man kun havde de videnskabeligt uddannede Læger at ty til; der autoriseredes fra Universitetet ikke engang én Læge om Aaret. Men al kirurgisk — og ikke lidt medicinsk — Praksis var i Bartskærlaugets Hænder. Lauget bestod af 21 Mestre og et betydeligt Antal Svende og Drenge. Den store Mængde af dem var uvi­ dende Personer, der udøvede Professionen som et blot og bart Haandværk. De manglede i Almindelighed enhver videnskabelig Uddannelse og kendte kun det allernødtørf- tigste til Anatomi og Patologi. Dog var der under Frede­ rik IV gjort en Del for at højne Standen; Livlægen Dr. med. Johannes de Buchwald, der selv fra først af var Kirurg, bidrog ikke lidet dertil. Det var ikke Bartskærer og Kirurger tilladt at be­ handle Patienter med indvortes Lægemidler, — en Be­ stemmelse, som Amtsbarbererne ikke var ene om at over­ træde. Charlataner af enhver Slags optraadte nemlig til Stadighed som »Bønhaser og Fuskere« i Lægefaget. Den 23. December 1710 idømtes Kvaksalveren Anders Lyre en Bøde paa 12 Rdlr. for hver af de 5 Operationer, han var overbevist om at have foretaget, og hvoraf i det mindste den ene bevislig havde medført Patientens Død. Og'saa Bademestrene optraadte som Kirurger: 1722 idømtes Bade­ ren Béckman Bøde, fordi hans Svend havde brækket Kæben paa en Skræder ved en Tandudtrækning. En af Tidens mærkeligste Kvaksalvere er vel den af Holberg forevigede Salomon v. Quoten, der i 1718 søgte Privi­ legium som »Okulist, Steen- og Broksnider, samt Tand­ brækker og Comoediant«. I en Klage til Magistraten over, at »Empirici, Medi- castri, Agyrtæ, Circumforanei, Nebulones og gamle Kjær- linger« optræder som Læger, skriver Dr. J. G. de Bøtti- cher (1735), at de kun er forskellige fra Mordere ved, »at