HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

551

Pesten 1711—12.

de mangfoldige Forordninger, der desangaaende vedblev at udkomme. Der var Gader saa snevre, at Vogne ikke kunde komme igennem, »farlige baade for Ildebrand og smitsom Sygdom, saasom de idelig med Urenlighed ere fulde«, hedder det i en kgl. Forordning af 1683. Paa de ubrolagte Torve og ubebyggede Grunde henkastedes Skarn og Aadsler, og selv om der efter Krigens Ophør i Aaret 1700 gøres adskilligt for Gadernes Renholdelse og Reno­ vationens Bortkørsel, saa er det for at bedømme Resul­ tatet tilstrækkeligt at læse Entreprenørens, Svend Ivrags, Beskrivelse af sine Natmænd 1718: »Det er ribsrabs, hvad som til dette Arbejde kan bekommes, — fra andre Steder fraløbne, vanføre, liderlige, syge og skrøbelige, . . . gider ej arbejde . . . og agter ingen Straf . . .« Hos Holberg findes Antydninger nok, der giver et godt Begreb om Byens Renlighedstilstand, som naar Else Skolemesters i »Barselstuen« klager over, at »Gadernes Ureenhed er saa stor, at den ikke kan fortælles, afmales og beskrives«. Og Ulysses erklærer, at man næppe kan gaa ud paa Gaden uden Fare for at drukne i Skarn. Hvor­ ledes Gaderne saa ud i selve Pesttiden, faar man et Ind­ tryk af, naar man i Sundhedskommissionens Protokoller for 23. Oktober 1711 læser om »sal. Sclierffenbergs Apo- thekers Enke«, der ansøger, om hendes Mands Ligfølge maa køre i egne Vogne, fordi »Gaderne ere saa skidne, at de ei kunne gaa«. En uhyggelig Uskik i de Tider var det at holde Svin paa Sti midt inde i Byerne. Under Pesten i Stockholm maatte det udtrykkelig indskærpes »hvarje hushållare at alldeles afskaffe sine Sviin«, og i København maatte det baade i 1709 og 1710 befales, at den, der holdt Svin i Byen, skulde bøde 10 Rdlr. for hvert af disse Dyr, der tilmed blev konfiskerede. Men det var dengang betydelig lettere at udstede Forbud end at skaffe dem overholcip En anden og endnu farligere Skik var den at jo rd