HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

550

Pesten 1711 —12.

Februar, 237 for 1.—28. Marts, 211 for 29. Marts til 25. April og 283 for 26. April til 30. Maj. Selv efter at Pesten officielt var konstateret i Hel­ singør, troede Autoriteterne — i alt Fald tilsyneladende — paa, at København kunde skaanes. Den 4. Juni indgav Politimester Ernst en Rapport til Kongen om, hvorledes han paa Saltholmen med uendelig Forsigtighed har ladet opbrænde den pestdøde Løjtnant af Marineregimentet Jo ­ han Friderich Voigts Gang- og Sengeklæder, og han e r­ klærede, at »ved saadan Præcavtion er allerstørste For- haabning om at afverge denne græsselige U-lykke for denne gode Stad og for Majestætens Armé og Flaade«. Her var efter Politimesterens Opfattelse slet intet »til nogen smitsom Syge at fornemme, undtagen til dem, som blev overført til Saltholmen«, og han paastod, at man af »Uge- sedlerne« kunde se, at der i Aar ikke døde halvt saa mange Folk som »forleden Aar, ihvorvel her nu ligger saa mange 1000 Matroser og Soldater«. Han følte sig vis paa, at Byen i Aar ikke skulde blive hærget af nogen Epidemi, men tilføjede dog forsigtig: »uden enten nogen Person eller noget Gods hertil indkom fra besmittede Ste­ der«. At dette kunde ske og gentagne Gange v a r sket, fremgaar af selve hans Skrivelse, da han meddeler, at den Dreng fra Helsingør, der havde smittet Løjtnant Voigt, havde »foraarsaget tvende Lig og trende Syge« i Huset i Løbet af 8 Dage, inden han selv døde. Den af Politimesteren i ovennævnte Rapport omtalte Nærværelse af de mange Soldater, der var vendte tilbage fra den uheldige Krig i Skaane, modløse og medtagne af Mangel og Sygdom, gjorde det endnu mere forstaaeligt, at Pesten maatte finde en kun alt for frodig Jordbund i en By, hvor den offentlige og private Renlighed tilmed var alt andet end betryggende. At København ikke udmærkede sig ved Renlighed, fremgaar, som Dr. Mansa med Rette fremhæver, klart af