HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
525
Den botaniske Have ved Amalienborg.
skulde nu indrettes til botanisk Have; den faldt i to Dele, den større mod Øst, den mindre mod Vest, paa hver sin Side af Amaliegade, som gik helt ud til Toldbodvejen. Leder af denne Have blev Georg Christian Oeder; han var født i Anspach 1728, havde studeret i Gottingen under Albrecht v. Haller og havde navnlig lagt sig efter Medicin og Botanik; i 1749 tog han Doktorgraden og nedsatte sig derefter som praktiserende Læge i Slesvig. Da J. H. E. Bernstorff i 1751 paa Vejen til København, hvor han skulde overtage Udenrigsstyret, kom igennem Slesvig, anbefalede General Schmettau Oeder til ham som en dygtig M and1), og Bernstorff, der gerne vilde beskytte Videnskaberne, fik ham snart kaldt til København, for at han kunde blive ansat ved Universitetet. Dette blev der imidlertid ikke noget af, thi da Oeder for at kvalifi cere sig i Januar 1752 paa Universitetet forsvarede en Disputats om den Haller’ske Lære »De irritabilitate«, blev han saa slemt medtaget af Opponenterne paa Grund af sit daarlige Latin, at Handlingen, til Dels formodentlig ved Oeders Hidsighed, udviklede sig til en hel Skandale, som Rektor, Professor Anchersen, gav Indberetn ing2) om til Universitetets Patron, Grev Holstein. Nogen Grund til den daarlige Modtagelse, Universitetet gav Oeder, maa maaske søges i, at dette i det hele taget stillede sig vrang villigt til de Bestræbelser for at hæve Naturvidenskaberne, som paa den Tid udgik fra Hoffet; da Kongen i 1759 oprettede Natural-Husholdnings-Samlingen paa Charlot- tenborg 3) med to Professorer, en i Naturvidenskaber og en i Økonomi, maatte denne i flere Aar opretholdes som en særlig Anstalt, bekostet af Kongens Kasse, uden nogen Forbindelse med Universitetet. Der kunde altsaa ikke være Tale om at faa Oeder
1 Halem: Andenken an Oeder. 1793. 2 Trykt i Langebekiana. 1794. 3 Fundats 1759 31. Marts (Sj. Reg. Nr. 185). .
Made with FlippingBook