HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

524

Den botaniske Have ved Amalienborg.

Da den oldenborgske Stamme i 1748 havde regeret Landet i 300 Aar, vilde Frederik V sætte dette Jubilæum et varigt Minde, og som Christian IV havde skabt Chri­ stianshavn, vilde han anlægge en ny Frederiksstad, som i Pragt skulde overstraale alt, hvad man hidindtil havde kendt i København. Til dette nye Kvarter fandt Kongen en passende Plads i Mønsterpladsen, Amalienborg Have og de omliggende Grunde. Paa den vestlige Side af Bred­ gade, som dengang kaldtes Norgesgade, havde allerede Grev Gyldensten hygget sig et Palæ, det nuværende Hotel Fønix, paa Hjørnet af Dronningens Tværgade; derefter kom Grev Danneskjold Laurvigs Palæ, og længere ude laa Kadetakademiet, den nuværende Rigsdagsbygning. Nu skænkede Kongen 2) Byen København Amalienborg Have og den tilgrænsende Del af Mønsterpladsen til Bebyggelse rned Forpligtelse for dem, som fik Byggepladserne, til at bygge inden en vis Tid og efter Tegninger, som var le­ verede af Arkitekten Nicolai Eigtved. Hele Kvarteret gen- nemskares paa langs af en bred Gade, som fik Navnet Amaliegade, og paa tværs af Frederiksgade; i Midten skulde være en aaben Plads, Frederikspladsen, omgivet af 4 Palæer; for Enden af Frederiksgade i Bredgade lo­ vede Kongen at opføre en Kirke; den skulde opføres helt af Marmor og hedde Frederikskirken; Grundstenen lagdes allerede den 30. Oktober 1749. Paa den nordlige Del af Mønsterpladsen byggede Kongen i Aarene 1752—57 det store Frederiks Hospital, hvortil knyttedes en botanisk Have, som kom til at ligge nord for Hospitalet paa den trekantede Grund mellem Toldbod vej og Ny Toldbodgade. Paa den vestlige Spids af denne Trekant henimod Bred­ gade laa en Vejrmølle, i det nordøstlige Hjørne ved Told­ boden Md. Wivets Værtshus Toldbod Vinhus; Resten 1 Reskript til Københavns Magistrat 1749 12. Sept. (Sj. Missiver Nr. 425); Skøde 1749 6. Dec. (Partikulærkammerets Resolutions­ protokol).