HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

510

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

i Grundtaksterne kan man dog i det væsentlige gøre Rede for, naar og hvorledes Kirkens forskellige Embedsboliger før 1728 er opstaaede. I 1650 købte Kirken den vestlige og den østlige Fløj i Klosterfirkanten af Meyer, og Wolf b e re tte r1), at der straks blev indrettet et Kapel i Vestfløjen, som blev ind­ viet d. 3. August 1651, og den første Begravelse deri fandt Sted 17. Juni næste Aar. Den anden Fløj blev nedrevet paa Sakristiet nær og Pladsen udlagt til Kirkegaard. Dog blev vistnok en Del af dens østlige Mur staaende som Hegnsmur ind mod Meyers Grund ved Lille Helliggeist- stræde. Skødet paa dette Køb synes i Følge Fortegnelsen i Inventariebogen først at være bleven tinglæst i 1653. Meyer har vist selv beholdt Nordfløjen; det meste af den blev nedrevet, da Kokkegade eller Lille Tugthusgang blev anlagt. Mellem dette Stræde og Løvstræde ndparcellerede Meyer Grunden, saaledes som det fremgaar af Matrikul- kortet for 1689 (Fig. 12). Desuden beholdt Meyer Grun­ dene langs Lille Helliggeiststræde, som ligeledes ndpar- celleredes; Fogedboligen, XII, som jo dannede en østlig Forlængelse af Nordfløjen, blev vist bevaret og var siden i privat Eje som Matr.-Nr. 156; den ejedes i 1661 og 1668 af Povl Madsen, i 1689 af Hendrick Jungklaus. Ligeledes forblev vistnok Hjørnet af Nord- og Østfløjen, hvor »Drengenes Sengekammer« havde været, i Meyers Eje. Udparcelleringen maa være endt omkring Midten af 1650-Aarene. I 1659 boede Niels Nielsen Prammand, hvis Kone udmærkede sig ved sit Mod og sin Beslutsomhed i Stormnatten d. 10.—11. Februar, i Matr.-Nr. 136; i 1661 — 68 var Huset beboet af Anders Nielsen Prammand, utvivlsomt hans Søn, og i 1689 boede Anders Nielsens Enke endnu her. Inventarieprotokollen meddeler, at i 1661 udstedtes

*) Wolf, Encomion p. 372—73.