HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

509

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

IV, sig i 75 Alens Længde helt op til Tugthuskirken. Det havde en Port, den nordre, ligeoverfor Skrivestuens søn­ dre Tugthusport. Her var Ulmerdugsvinkel nedenunder og Silkevinkel i øverste Etage. I Tugthuskirken var der tillige Plads til Skole- og Skrædderkaminer, rimeligvis i en øvre Etage og i Hans Vingaards gamle Hus eller maaske i et nyere, VI, paa dettes Plads. Derefter fulgte Drengenes Sovekammer, VIII, i det nordligste Hjørne af Klostrets Vestfløj og Kvin­ dernes Værelse, IX, i det nuværende Kapel. Fra Vestfløjen gik Længen XV, hvori først Vadskehnset og dernæst For- standerskehuset vår, mod Vest til Grænsen ved Kloster­ strædes Huses Bagside. I Nordfløjen, XI og XII, som maalte 90 Al. fra Østsiden af Vestfløjen til Lille Hellig- geiststræde, var Køkken, Borgestue og yderst mod Øst Fogedens Bolig. Klostrets 57 Al. lange Østfløj, XIII, havde været be­ nyttet som Vantmagervinkel (o: Klædevæveri) med Und­ tagelse af den Korshvælving, som Kirken havde haft til Sakristi og Gennemgangen til Urtegaarden; denne Del af Fløjen forblev i Kirkens Besiddelse. Fra Vantmager- vinklen, der synes at have ligget i Fløjens øverste Etage, gik endelig en lille Længe, XVI, hen til det gamle Lille Helliggæsthus, XVII. I den lille Længe havde der været en Hampebankermølle, hvor Hampen blev braget, banket og skættet, saa at den knnde tvindes til Garn; denne Fløj var 18 Al. lang. Straks efter Købet begyndte Samuel Meyer at udpar­ cellere Grunden. En stor Del af den blev efterhaanden solgt til Helligaandskirken, der udvidede det erhvervede ved senere Køb fra Naboerne, men kun Fortegnelsen over Skøderne er bevaret i Kirkens Inventarieprotokol fra 1727 x). Ved at jævnføre denne Fortegnelse med Ejerne

0 I Helligaandskirkens Arkiv (Raadstuearkivet).