HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

437

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

bestod af indtil 3 Lag store Kampesten og bar Spor af Murværk, svarende til to sammenstødende Mure, af hvilke den ene havde Retning mod Huset k ’s Sydvesthjørne og den anden løb parallelt med Torvet; men Sporene tillod ikke en Bestemmelse af Murværkets Forbandt. Sten­ sætningens Grænser mod Øst og Vest naaedes ikke. Ogsaa denne Stensætning hvilede efter Rosenkjærs Udsagn paa Begravelserne. Den er da rimeligvis fra Renaissancetiden ligesom k. Et Stakit, p, af rødmalede, høvlede Lægter, der i Følge Rosenkjærs Iagttagelse var rammet ned i Grun­ den i en Linie fra m til Hjørnet ved 1, tyder i alt Fald paa, at de to Bygninger var i Brug samtidigt. Ud mod Skindergade og paa forskellige Steder i Grun­ den fandt man endvidere yngre Mure af gule Flensborger­ sten. De synes ikke at have været af synderlig Interesse. Jeg nærer ingen Tvivl om Rigtigheden af Rosenkjærs Iagttagelser. Utvivlsomt er Teglovnene fra meget gammel T id,.maaske endog fra Absalons Tid eller fra Klosterets Opførelse, men de er, som ogsaa Rosenkjær har set, ned­ lagt, forinden Begravelsen skete, og der har ikke i dette Mellemrum været en Bebyggelse paa Pladsen, som efter­ lod Husaffald. Men den Plads, hvor Graabrødre Teglovn stod til 1496, blev netop solgt til Bebyggelse, og var ogsaa senere bebygget, bl. a. i Følge Jordebogen af 1581. Den kan da ikke, som Rosenkjær mener, være brugt som Be­ gravelsesplads i 1536. Som jeg i det følgende skal vise, laa den fra Doku­ menterne kendte Teglovn ikke her, men nærmere ved Købmagergade. Tilbage bliver altsaa den Antagelse, at man paa et tidligere Tidspunkt end 1496, ja endogsaa tidligere end 1425, har udvidet Graabrødre Kirkegaard mod Øst ud over det gamle Teglværks Grund. Maaske er da Udvidelsen en Følge af den sorte Død eller af Lybækkerødelæggelsen i 1368. Rosenkjærs anden Hypo­ tese, at det rødmalede Stakit skulde betegne Grænsen