HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
436
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
nu fandtes Rester af selve Ovnen paa Stedet, saa maa vist Grunden dertil søges i, at man senere her har lagt en Mængde store Granitsten som Fundamenter til en Byg ning, der laa lige paa den brændte Bund« 1). Affaldsdyn gernes Sammensætning tyder paa, at Brændslet, der har været brugt, væsentlig var Torv, og at der er brændt Kalk og Mursten i samme Ovn. I sin Bog »Fra det under jordiske Kjøbenhavn« 2) siger Rosenkjær i Modsætning til ovenstaaende Fremstilling, at der blev fundet Bunden ikke af en, men af to Teglovne, og viser dem paa Skitsen saa- ledes som gengivet ved m og n. Det hele Terrain med Ler- og Sandgravene synes efter Teglværkets Nedlæggelse at have været bevokset; Planterødder og Rester af Buske og andet »Skrubberi« (Rosenkjærs Udtryk) gav et tydeligt Billede heraf. Derefter er Pladsen bleven benyttet som Begravelses plads. Der laa Lig ved Lig i tætte Rader, de fleste med Hovedet mod Vest og med Armene langs Legemet. Hist og her fandtes Spor af Klæder og af Bræddekister. Ligene laa tilsyneladende paa den bevoksede Grund, og Fylden over dem var ren Muldjord, ikke Husaffald. Enkelte Steder, f. Eks. mod Ejendommen Graabrødre Torv Nr. 8, har der en Gang været Forstyrrelser, og Knoglerne var samlede i Bunker. Der fandtes ogsaa Skeletter under Renaissancebygningen k, og Begravelserne er altsaa ældre end denne. Denne Kirkegaard omtales i Pontoppidans »Origines Hafnienses«, som nævner, at da Joachim Gersdorf byggede sin Gaard paa denne Grund, blev der opgravet nogle hun drede Dødningehoveder. Som tidligere nævnt fandtes der en Stensætning, o, af store Sten ved og over Teglovnssporene ved m. Den *) Indb. af 6. Jan. 04 i R. M. A. (ordret gengivet i Samfundet 11. Jan. 04). 2) Fra d. u. Kbh. p. 37.
Made with FlippingBook