HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

428

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

Jordskyld udrededes, betegnes i den følgende Tid som liggende i » Grciabrødre « og skelnes herved fra Hellig- aandshusets andre Jordskyldsgrunde. Efterhaanden gik denne Fællesbetegnelse af Brug, men den brugtes dog længe nok til, at man derigennem kan fastlægge Grænsen mellem Graabrødreklostrets og Helligaandshusets Grunde. De Grunde i dette Kvarter, som har udredet Jord- skyld til andre end til Helligaandshusets Afløser Vartov , kan derimod, bortset fra den før nævnte Universitetets Jordskyldsgrund, ikke have været Dele af Graabrødre- klosters Jord, og ved Hjælp af dem kan man fastslaa dette Klosters øvrige Grænser. For Helligaandshusets Vedkommende er den øvrige Grænsebestemmelse lettere, fordi denne Stiftelse bevaredes saa længe som et samlet Hele, at større Dele af dets Grænser er angivne med Maal i de forhaandenværende Skøder. E f t e r r e t n i n g e r o m G r a a b r ø d r e k l o s t e r s B y g n i n g e r . Graabrødreklosters Bygningskompleks findes ikke an ­ givet paa noget samtidigt Kort, men af det Kongebrev, hvorved Universitetet i August 1530 fik overdraget Graa- brødre Kirke og Kirkegaard samt de 3 Huse op til Kir­ ken, synes det at fremgaa, at de egentlige Klosterbygnin­ ger har dannet et firlænget Kompleks, i hvis nordlige Fløj Kirken maa have ligget, thi Kirkegaarden laa langs Graabrødrestræde, o: Skindergade. Kirken blev nedrevet kort efter 1530 1). I Klostret fandtes der en stor Sal, formentlig Befek- toriet, der hyppigt tjente som Forsamlingssal ved vigtige Møder. Den er rimeligvis identisk med den store Sal,

*) Huitfeld, Fred. I’s Krønike p. 230.