HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

427

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

Kloster. Graabrødrene afhændede vel nok i Almindelig­ hed de Gaver af Jordegods, som de modtog, men de tog dog navnlig i den ældste Tid ikke altid deres Ordens Ved­ tægter om stadig Fattigdom altfor strængt. Den bekendte Jordebog af ca. 1377 opfører ved adskillige Ejendomme »monachi haffnenses« som Ejere, ja siger endog om tre Grunde, hvis Beliggenhed maa søges vest for Købmager- gade, altsaa i Klostrets Nærhed, at »Munkene har lagt Beslag paa dem og har røvet dem« — »istas tres man­ siones monachi ad se vendicaverant et rapuerant.« Alligevel tør man sikkert gaa ud fra, at Klostrene i Hovedsagen er anlagt paa udstrakte, væsentlig ubebyg­ gede Grunde, og at Tilføjelserne til det oprindelige Areal er saa faa, at de Nabogrunde, der ved Reformationstiden gør Indgreb i Klostergrundene, i alt Fald kan give os et Fingerpeg om den tilstødende Bebyggelses Omfang paa Klostrenes Anlægstid omkring Midten og Slutningen af det 13. Aarhundrede. Ved Gracibrødreldosiers Nedlæggelse d. 25. April 1530 overdrog Ordenens Provincialminister dets Bygninger og Grund til Borgmestre og Raad. I August samme Aar be­ stemte Kongen, at Graabrødre Klosterkirke og Kirkegaard og de 3 Huse, som laa ved Kirken, o: Klosterbygningens 3 andre Fløje, skulde omdannes til et Stud ium , ó: en Uni­ versitetsbygning, medens Helligaands Hospital bl. a. skulde have Rente, 5: Jordskyld, af de Huse, der blev bygget i de nye Gader, som skulde anlægges igennem Graabrødre Abildgaard og Helligaandshus. D. 6. August 1532 blev dog Universitetets Bygninger og Kirkegaarden ogsaa overdra­ get til Byen, som til Gengæld skulde paalægge ogsaa disse Grunde en Jordskyld til Hospitalet. Af en nu ukendt Aarsag er dog en af Klostergrundene, der mærkeligt nok ikke hørte til Universitetets ovennævnte Andel, bleven sat i Jordskyld til dette og ikke til Hospitalet. De Ejendomme paa Klosterjorden, hvoraf denne nye