HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

425

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

protokollerne i Stadskonduktørens Kontor, og for største Delen af de manglende vil den mere summariske Op- maaling, som blev foretaget efter 1728 paa de afbrændte Grunde *) yde tilstrækkelige Holdepunkter til en Rekon­ struktion af Grænserne. B e l i g g e n h e d e n a f G r a a b r ø d r e k l o s t r e t s o g H e l l i g a a n d s - h u s e t s G r u n d e . Blandt Middelalderens kirkelige Stiftelser i Køben­ havn er Graabrødrekloster og Helligaandshus de to største og ældste. Det førstnævnte stiftedes i 1238 af Fru Ingerd, Jakob Sunesøns Datter, og det sidste omtrent 1296 af Roskildebispen Johannes Krag. Den Grund, som de to Stiftelser indtog, begrænses mod Nord af Skindergade, mod Syd af Walkendorfsgade og Amagertorv, mod Vest dels af Klosterstræde, dels af Wal- kendorfsgades Nord—Syd løbende Gren; mod Øst af Køb- magergade og af den Del af Niels Hemmingsensgade, der gaar fra Amagertorv til Walkendorfsgade. Graabrødrekloster indtog den nordlige, Helligaands­ hus den sydlige Del af denne store Grund. Det var dog ikke paa alle Steder, at Stiftelserne naaede helt ud til de ovennævnte Gader; hist og her var der enkelte Hjørner med Ejendomme paa andre Hænder. Det sparsomme Dokumentmateriale bevirker, at vi nu kun kan paapege de Grunde, der i Tiden fra Slutnin­ gen af det 15. Aarhundrede til Reformationstidens Ind ­ træden var uafhængige af de to Klostre, og altsaa dermed angive Klosterjordernes Omfang paa denne Tid. Det er vel rimeligt, at Klostrene begge har forøget deres Grunde ved Gaver eller ved Tilkøb. Helligaandshuset kan saaledes navnlig have modtaget en Udvidelse, da det i 1474 paa Kong Christierns Initiativ blev omdannet til et virkeligt :) Grove, Om Kbh.s Huse og Indv. efter Branden i 1728.