HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

424

Gråabrødrekloster og Helligaandshus.

1 Rdl. = 4 Ort a 24 Sk., saaledes at Orten svarer til den tidligere »Slettemark«. Universitetets Omsætning af Jord­ skyld til de forskellige Værdier af Marken gik ikke for sig uden Processer og uden mange smaæ Fejlregninger, for hvilke der gøres omhyggeligt Rede i Jordskyldsproto­ kollen Nr. 141. Gennem disse Omsætninger har Jord­ skylden for de forskellige Institutioner naaet de Satser, hvori den er bevaret til vor Tid. Undertiden, og navnlig i ældre Tid, er Grundene bievne »frikøbt« for Skyld, bievne »jordfri«. Dette skete ofte efter faste Regler, idet der f. Eks. for Universitetets Vedkommende betaltes 40 Gange den aarlige Skylds Be­ løb, og for Prædikanternes en Kapital, hvis Rente var det dobbelte af Jordskylden. Ved Udparcelleringer er Jordskylden undertiden ble­ ven delt imellem samtlige Parceller, undertiden forbleven ved en eller flere af dem, medens de andre blev »jordfri« Grunde. Ved Sammenlægninger kunde Jordskylden ogsaa udvides over den tillagte Grund og ved derefter følgende Udparcelleringer helt eller delvis overføres ogsaa paa de oprindelig »jordfri« Arealer. Det kan selvfølgelig ogsaa hænde, at Jordskylden er frikøbt paa enkelte Parceller af den oprindelige Grund, men bibeholdt paa andre. Man kan derfor ikke altid stole paa, at Skylden i vore Dage nøjagtigt hviler paa Grunde med samme Grænser som dem, hvorpaa de oprindelig blev lagt. En nøjere Under­ søgelse har dog overbevist mig om, at Afvigelserne i Praksis vil vise sig at være forholdsvis faa og smaa. For at formindske Udsigten til Fejl saa meget som muligt, bør man selvfølgelig sammenholde Jordskyldslisterne med de ældst mulige Opmaalinger af Grundene. Hertil kan man lægge den ældste Grundtakst af 1689 til Grund. Ganske vist er den samlede Opmaaling, som blev foretaget før dens Affattelse, nu tabt, men af mange Grunde findes der specielle Opmaalinger i Maalebrevs-