HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

379

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

nogen nævneværdig Forandring, hverken med Hensyn til Forøgelse af Rodemestrene eller af Skattekontorets Personale. Der var heller ingen bemærkelsesværdig Frem ­ gang i Skatteydernes Antal eller i den skattepligtige Ind ­ tægt. Antallet af Skatteydere svingede i disse 10 Aar kun imellem 10 ,1 og 10,8 pCt. af Indbyggerantallet, og Skatte­ indtægten steg kun med gennemsnitlig ca. 700,000 Kr. aar- lig. Skatteprocenten bevægede sig imellem D /2 og 2, og en­ delig udgjorde den gennemsnitlige aarlige Tilvækst i Folke­ mængden ca. 2500 Individer. Men med Begyndelsen af 70erne tog Udviklingen pludselig Fart. Det økonomiske Opsving, som indtraadte her i Landet efter Afslutningen af den fransk-tyske Krig, vakte en stærk Foretagsomhed, som bl. a. kastede sig over Byggeriet, der antog et Omfang, man ikke tidligere havde kendt i København. Det begyndte paa Broerne, men bredte sig ogsaa til den indre By, hvor Gammelholms- Kvarteret var udlagt til Bebyggelse; og da Voldene blev sløjfede, opstod de vidtstrakte Voldkvarterer, som ved deres gunstige Beliggenhed i umiddelbar Fortsættelse af den gamle By frembød heldige Betingelser for en lukrativ Byggevirksomhed og derfor ogsaa hurtigt blev bebyggede. Kommunen havde købt Fæstningsterrænet af Staten og bortsolgte Grundene med Fordel, efterhaanden som Vol­ dene forsvandt. Disse Omstændigheder bevirkede, at store Masser af det øvrige Lands Arbejderbefolkning og andre blev dragne til Hovedstaden, hvor der var Brug for mange Kræfter. Saavel Byggeriet som Indvandringen fortsattes derefter i en lang Aarrække med Kraft. Indvandrin­ gen kulminerede ved Midten af Firserne. Den gennem­ snitlige aarlige Tilvækst i Folketallet var for Femaaret 1881—1885 løbet op til lidt over 9000 Individer, men d a ­ lede i det næste Feinaar til 6 å 7000 og i de følgende Aar til lidt over 4000, indtil Indlemmelserne i 1901 og 1902