HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
378
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
ste 10 Aar. Men efter Udløbet af denne Periode skulde der foretages en almindelig Omvurdering og derefter be regnes paa samme Maade en ny Skatteenhed, som der efter kun skulde kunne forandres ved Lov. Efter den først ansatte Mellemstørrelse skulde Skatten af alle Ny bygninger samt af Tilbygninger m. v. ved ældre Ejem domme beregnes i de første 10 Aar, medens der for de Ejendomme, der forblev uforandrede, skulde finde en Udligning Sted af Forskellen imellem det ny og det gamle Skattebeløb i Løbet af samme Periode, hvorefter alle E jen domme efter disse 10 Aars Forløb skulde beskattes efter den nye Skatteenheds Maalestok. Der var ikke Tale om almindelige periodiske Omvurderinger, men derimod om partielle, f. Eks. naar Assurancesummerne maatte blive forandrede, eller naar der maatte blive aabnet nye Gader eller Veje, der kunde faa Indflydelse paa de tilstødende Grundes Værdi. Kommissionen synes saaledes ikke at have tænkt paa den almindelige Grundværdistigning, som Konjunkturerne maatte føre med sig. Kommissionens Betænkning og Lovforslag kom som sagt aldrig til Behandling i Kommunalbestyrelsen, idet bele Sagen efterhaanden døde hen. Flere af Kommissio nens Medlemmer var i Løbet af de Aar, Arbejdet stod paa, enten døde eller udtraadte, og Interessen for en Beform af Ejendomsskatterne tabte sig, efterhaanden som Grundpriserne steg og de hyppige Køb og Salg af faste Ejendomme havde udjævnet de Ubilligheder, som E jen domsskatterne mulig kunde siges at have medført for de oprindelige Ejeres Vedkommende.
Vender vi nu tilbage til Skattekontoret og undersøger, hvorledes Paaligningen og Opkrævningen af den kommu nale Indkomstskat kom til at paavirke Forholdene der, vil det ses, at der i de første 10 Aar ikke var f'oregaaet
Made with FlippingBook