HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

370

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

slag til Skatteansættelserne, hvorfor han maatte være til­ stede i Ligningskommissionens Møder for at meddele Op­ lysninger og motivere de foreslaaede Ansættelser. Da Ud­ arbejdelsen af Forslagene i Reglen maatte udføres udenfor Kontortiden, og Møderne altid holdtes om Aftenen og trak længe ud, blev Sekretærhvervet efterhaanden ret byrde­ fuldt. Skattekontoret begyndte sin Virksomhed i meget be­ skedne Lokaler. I det gamle Raad- og Domhus, hvor Kommunens Centraladministration havde Sæde, blev der anvist det, foruden en rummelig Forstue, 4 Værelser um id­ delbart ved Siden af og i Forbindelse med Stadskonduk­ tørens 3 Kontorer. Man havde for at fremskaffe disse 7 å 8 Lokaler maattet tilbygge en Etage paa Raad- og Dom­ husets Sidefløj mod Naboejendommen ved Nytorv. I Skattekontorets 4 å 5 Værelser maatte der tillige skaffes Plads til alle Ligningskommissionens Sager, der hurtigt løb op til et stort Antal, idet der udfærdigedes et Folioark for hver enkelt Skatteyder, som havde brugt Selvangivelse eller klaget over en Ansættelse, paa hvilket hans Skatte­ historie blev noteret og opbevaret. Lokalerne blev om Af­ tenen benyttede af de Ekstraarbejdere, oprindelig 6 Un­ derofficerer og 2 civile, der besørgede Kompletteringen af de fra Rodemestrene modtagne Mandtaller, som skulde tjene til Grundlag for Skatteligningen. Der meldte sig ret hurtigt større Opgaver for Skatte­ kontoret, end man ved dets Oprettelse kunde forudse. Allerede i Krigsaaret 1864 indtraadte der en i hele den siden Kontorets Opstaaen forløbne Periode ene- staaende Regivenbed, idet København fik Indkvartering af Krigsmandskab. Som foran oplyst under 2/3 Ligningsskat (Indkvar­ teringsskatten) havde København i sin Tid købt sig fri