HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

369

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

Fuldmægtig Raun var fra sin Stilling hos Stadskonduk­ tøren fuldt fortrolig med Beregningen af Ejendomsskat­ terne, Førelsen af Skatteregistrene og hvad dertil henhørte; han fik derfor ogsaa overdraget denne Gren af Skattekon­ torets Virksomhed, men maatte tillige overtage Afregnin­ gerne med Rodemestrene. Ved Siden af Skattekontoret vedblev dog Stadskon­ duktøren at spille en vigtig Rolle i Skatteadministrationen. Denne Embedsmand skulde nemlig fremdeles besørge Rig- tigholdelsen af Grundlagene for Ejendomsskatterne, for- saavidt angik Grundskatten samt Bygningsafgiften og Arealskatten, hvorhos han skulde aflægge Regnskabet over Bygningsafgiftens Beløb. Ved Oprettelsen af Skattekon­ toret var det oprindelig Meningen, at Stadskonduktøren skulde have Overtilsynet dermed, hvad ogsaa blev udtalt i Indstillingen til Indenrigsministeriet om Stadfæstelse af de fornævnte Vedtægtsændringer, men nogen ud tryk­ kelig Bestemmelse desangaaende blev dog ikke optaget i Vedtægten. En saadan vilde forøvrigt heller ikke kunne være praktiseret. Derimod maatte der efter Sagens Natur etableres et intimt Samarbejde imellem Skattekontoret og Stadskonduktøren med Hensyn til alt vedrørende de nys nævnte Skatters Berigtigelse i Anledning af Bygningsforan­ dringer, Udparcelleringer og den periodiske Revision af Grundtaksten m. m. En Omstændighed, der gav Skattekontoret en særlig Betydning, var, at dette tillige kom til at fungere som Sekretariat for Ligningskommissionen, idet alle Forarbej­ derne til Skatteligningen og den dertil knyttede omfangs­ rige Korrespondance af Borgmesteren for Magistratens 2den Afdeling, der var Formand for Ligningskommissio­ nen, blev henlagt dertil. Kontorchefen maatte derhos sørge for gennem Rodemestrene at tilvejebringe de fornødne Mandtaller til Brug for Skatteligningen. Det varede ikke ret længe, før det ogsaa blev paalagt ham at udarbejde For- 24