HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

363

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

i Kraft fra 1. Januar 1858, blev blandt andet Beskat­ nings- og Afgiftsvæsenet saavel Staten som Kommunen vedkommende, derunder den udenbys Brandforsikring, Indkvarterings væsenet samt de i Vedtægtens § 1 Nr. 2 nævnte Overøvrighedsforretninger, nemlig Indstillinger til og Meddelelser fra vedkommende Regeringsmyndighed i Sager angaaende de almindelige Statsindtægter, henlagt under Magistratens 2den Afdeling, hvis Borgmester saa- ledes blev Skattevæsenets øverste Chef. Medens Forretningerne vedrørende Beregningen og Rigtigholdelsen af de forskellige Skatter og Afgifter til Staten, Kommunen og andre Institutioner før Vedtægtens Ikrafttræden som berørt var fordelt imellem forskellige Embedsmænd, var derimod selve Skatteopkrævningen overdraget Stadens Rodemestre, som fra gammel Tid havde besørget denne og tillige optaget de Mandtaller, paa Grundlag af hvilke de personlige Skatter blev lig nede. Rodemesterinstitutionen er saaledes det ældste Led i Københavns Skatteadministration, og den har modstaaet Tidernes Omskiftelighed, forsaavidt angaar det typiske ved dens Virksomhed. Denne Institution fortjener derfor nærmere Omtale med Hensyn til dens Organisation og Virkemaade i ældre Tider. II. Rodemesterbestillingen var oprindelig et borgerligt Ombud, der maatte udføres uden Vederlag. I de første trykte Optegnelser, hvor dette Hverv omtales, kaldtes dets Udøvere for Fjerdingsmænd, og de benyttedes blandt an ­ det til at taksere Borgernes Skatteevne. Denne Betegnelse gik de under fra Begyndelsen til Slutningen af det 15de Aarhundrede, men herefter fik de Navn af Rodemestre (Dr. O. Nielsen: Kbh.s Dipl. I S. 155, Ivbh.s Historie 1