HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

362

København^ Skattevæsen 1862—1912.

særlige Privilegier støttede Reisordning. De sidste Privi­ legier af 24. Juni 1661 bekræftede saaledes en Del tid ­ ligere erhvervede Rettigheder og føjede nye til. I Kraft af disse blev der ved Siden af Borgmestre og Raad indført en Borgerrepræsentation paa 32 Mænd, hvorved' Grunden lagdes til de Former, hvorunder Københavns Kommune nu styres. Denne Særstilling har faaet et klart Udtryk i § 1 i Anordn, af 1. Januar 1840 angaaende Kommunalbesty­ relsen i København, hvorved der tillagdes Københavns Borgere en større Frihed end tidligere til at styre deres egne Anliggender. Paragraffens 1ste Punktum lyder saa­ ledes: »Vor kgl. Residentsstad Ivjøbenhavn skal fremdeles som hidtil være en fra den i Vort Rige Danmarks sæd­ vanlige Inddeling i Amter og al deraf flydende Forb in­ delse med de øvrige Kjøbstæder og sammes Overøvrighed aldeles undtagen Commune, der bestyres af dens Magi­ strat i Forbindelse med dens Borgerrepræsentanter, alene under Tilsyn af Vort Danske Cancelli og Vort eget aller­ højeste Overtilsyn.« Ved Siden af Kommunalbestyrelsen bestod dog en Række kongelige Kommissioner og Embedsmænd med kgl. Udnævnelse, der administrerede vigtige Forvaltnings­ grene og navnlig varetog forskellige til Skatteadministra­ tionen henhørende Forretninger. Først efter at der ved Grundloven af 5. Juni 1849 var indført almindelig politisk Frihed, fik Københavns Kommune ved Loven af 4. Marts 1857 sit nuværende Selvstyre og dermed Ret til ved en af Indenrigsministeriet stadfæstet Vedtægt at ordne Fo rret­ ningernes Fordeling imellem de forskellige Magistratsaf- delinger og indenfor disse imellem de forskellige Embeds­ mænd og Kontorer. I Henhold til den derefter under 30. December 1857 af Indenrigsministeriet stadfæstede Vedtægt, der traadte