HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

328

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

205,400 Rdl., medens Indkomstskatten for 1862, i hvilket Aar den dog kun kunde opkræves for 3 Kvartaler, da den først traadte i Kraft fra 1 . April, indbragte ca. 244,700 Rdl. Den blev for hele Aaret 1862—63 ført til Indtægt med ca. 335,000 Rdlr. Indkomstskattens Indførelse i Skattesystemet fik ikke alene finansiel Betydning for Kommunen, men ogsaa i social og administrativ Henseende kom den til at øve sine Virkninger. Skatten blev som sagt bestemt til at skulle skaffe Dækning for Stadens manglende Indtægter, men man fastslog samtidig, at den ikke skulde kunne udskrives med mere end 3 pCt. af den skattepligtige Indtægt. Der­ for kunde den kun virke efter sin Bestemmelse saalænge, indtil dette Maksimum blev naaet. Denne ret stærke Be­ grænsning af Skatteprocenten var utvivlsomt en Fejl ved Loven, ligesom den Omstændighed, at Skattepligten ikke kom til at omfatte udenbysboende Personer, som drev Næring i København eller oppebar Indtægter derfra, eller Aktieselskaber og Foreninger m. fl., om hvis Beskatning til Kommunen der fra mange Sider næredes Ønske, var en Mangel, der maatte bevirke, at Loven ikke kunde blive tilfredsstillende i Længden. Det var da ogsaa om disse to Hovedpunkter, de efterfølgende Aars Reformkrav sam­ lede sig. Paaligningen af en Indkomstskat i København maatte nødvendigvis kræve et stort Ligningsapparat og medføre mange Vanskeligheder, ikke alene med Hensyn til at faa alle skattepligtige Personer fremdragne til Beskatning, men ogsaa med Hensyn til Udfindelsen af Borgernes skattepligtige Indtægter. Man var ved Lovens Affattelse ikke blind for disse Besværligheder. Ligningen skulde baseres paa Borgernes frivillige Selvangivelse af de­ res skattepligtige Indtægter, og der fastsattes nærmere Regler for, hvorledes disse skulde udfindes. Der ind