HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

327

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

ner. Den indenbys Brolægningsskat vedblev at be- staa som selvstændig Skat, men fastsattes til 36 Sk. for hver Kv.-Favn af Gadens Fladeindhold, beregnet efter Bygningsfagadens Længde og det halve af Gadens Bredde. De ved Siden af Hovedskatterne bestaaende specielle Skat­ ter, navnlig det foran nævnte Bidrag til Gaders og Vejes Istandsættelse, den udenbys Sprøjteskat, Skat af Vand til Næringsbrug m. v. og 2 pCt.-Afgiften af Friboliger i kgl. Bygninger forblev uforandrede, dog for sidstnævnte Skats Vedkommende saaledes, at der fremtidig blev givet de Embedsmænd og Betjente, der skulde svare 2 pCt. af deres Gage i Stedet for Fattigskat, Valget imellem at er lægge denne Afgift eller lade deres Friboliger opmaale og ansætte til Skat efter de sædvanlige Regler. Det var ikke Hensigten med Skattereformen straks at skaffe Kommunen større Indtægter gennem Ejendoms­ skatterne, derfor blev disse ikke forhøjede men fikserede i Forhold til, hvad de gennemsnitlig havde indbragt i de seneste Aar. I 1861 indbragte de Skatter, der lignedes paa Grund­ taksten og Bygningsafgiftens Grundlag, ca. 701,500 Rdl., medens de tilsvarende kommunale Skatter i 1862 — efter Omordningen — indkom med ialt ca. 684,500 Rdl. De bestaaende Skatter til Staten, derunder Brænde­ vinsafgiften, samt til Kirken og andre fremmede Kasser forblev selvfølgelig uberørte af den kommunale Skattelov. Afskaffelsen af den uretfærdige Næringsskat og Ind- komtsskattens Indførelse samt Overgangen fra Skuffe­ systemet til en for alle Forvaltningsgrene fælles Hoved­ kasse blev de melst betydningsfulde Følger af den nye Skattelov. Det sidste Moment maatte nødvendigvis i høj Grad komme til at paavirke Kommunens Finansforvalt- ning. Loven medførte da ogsaa en ny Form for Kom­ munens Budgetter og Regnskaber. Nærings- og Hjælpeskatten udgjorde for 1861 ca.