HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

325

Københavns Skattevæsen 18(52—1912.

paa Ejendommenes Salgsværdi. Men ogsaa for Lejerne, der jo indirekte maatte bære Skatterne og derfor altid kunde risikere Paalæg paa Lejen, naar Skatterne steg, medførte Ordningen Ulemper og Ubilligheder i Skattebyr­ dens Fordeling. Endelig maatte de næringsdrivende ved­ blivende føle Næringsskatten som en uretfærdig Byrde, selv efterat denne var bleven mildnet ved Hjælpeskattens Indførelse. Loven af 19. Febr. 1861 medførte en fuldstændig og betydningsfuld Omordning af de ovenfor berørte Forhold, idet den fikserede de bevægelige Ejendomsskatter, afskaf­ fede Nærings- og Hjælpeskatten og indførte en almindelig personlig Indkomstskat, hvorigennem der fremtidig skulde søges Dækning for de kommunale Udgifter, der ikke kunde afholdes af Ejendomsskatterne og Kommunens øvrige Ind ­ tægter. Ved Siden af Ejendomsskatternes Fiksering gen­ nemførtes tillige en Simplificering med Hensyn til deres Beregning og Opkrævning, idet den Sammendragning af Grundskatterne, som allerede havde fundet Sted i Hen­ hold til Reskr. af 28. August 1829, nu blev mere effektiv og derhos udvidet til de paa Bygningsafgiftens Grundlag hvilende Skatter. Man samlede de mange mindre Grund- og Bygningsskatter i 2 Hovedskatter, nemlig Grundskat­ ten og Arealskatten, uden dog derved at betage de en­ kelte Specialskatter deres oprindelige Karakter, idet de kun fik et fælles Navn, men alle de Fritagelser eller Lem­ pelser saavel som de paa Grund af særlige Forhold med Hensyn til Skattens Ansættelse trufne Bestemmelser, der efter de hidtil bestaaende Regler havde været gældende for de Skatter, der blev inddragne under Areal- og Grund­ skatten, skulde opretholdes og tages i Betragtning ved Be­ regningen af disse Hovedskatter. Arealskatten og Grund­ skatten skulde derfor, naar der blev Spørgsmaal om Lem­ pelser ved Beregningen, opløses i deres Bestanddele, hvor