HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

324

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

III. Som det vil ses af de i det foregaaende Afsnit om­ handlede kommunale Skatter og Afgifter, var Kommu­ nens Økonomi anlagt paa det saakaldte Skuffesystem. Enhver af Ejendomsskatterne skulde tjene til Dækning af eller i hvert Fald som Bidrag til Bestridelsen af Ud­ gifterne ved den Foranstaltning, til hvis Opretholdelse Skatten i sin Tid var indført. Skatterne paalignedes og opkrævedes i Reglen med det Beløb, den paagældende Administrationsgren hvert Aar havde Brug for, for- saavidt de ikke, som f. Eks. Nærings- og Hjælpeskat­ ten, undtagelsesvis var bestemte til Dækning af Kom­ munens a l m i n d e l i g e Udgifter. Ved Siden af Skat­ terne havde Kommunen ganske vist Indtægter af forskel­ lig Art, men disse indgik som oftest i »den ordinære Fond«, hvortil saaledes henlagdes Gebyrer, Jordehogs- og andre Afgifter af privatretlig Natur, Indtægter af Bidstrup Gods og Skove, Lejeindtægter, Renter og tilfældige Indtæg­ ter. Af denne Fonds Indtægter afholdtes navnlig Udgifterne vedrørende Centraladministrationen og de Ejendomme og Aktiver, hvorfra Fonden havde Indtægter. Viste disse særlige Indtægter sig utilstrækkelige til Dækning af Fon ­ dens Udgifter, eller krævedes der Penge til specielle Fo ran ­ staltninger, hvortil Udgifterne helt eller delvis skulde bæres af Kommunens Kasse, f. Eks. Halvdelen af Udgif­ terne til Brolægnings- og Vejvæsenet, maatte man ty til Nærings- og Hjælpeskatten. Men ogsaa indenfor denne Fonds Omraade var der gennemført et vist Skuffe­ system. For Ejendomsbesidderne var den vekslende Skatte­ byrde paa Ejendommene meget generende, da der aldrig var Sikkerhed for, hvormeget Skatterne kunde blive i det kommende Aar, en Omstændighed, der maatte influere