HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

317

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

enhver i Ejendommen anbragt Taphane udenfor de Haner, hvorfor Betalingen var indbefattet under den almindelige Vandskat. For de offentlige Bygningers og de Staten til­ hørende Etablissementers Vedkommende skulde Betalin­ gen for Vandforbruget ydes efter Overenskomst med Vandværkets Bestyrelse, jfr. Lov 30. Novbr. 1857 §§ 4 og 5, Regul. 28. Juni 1859. Skatten for ekstraordinært Vand­ forbrug i Husholdninger og for Vand til Næringsbrug, til Fontæner og andre lignende Anlæg skulde hvile paa de paagældende Ejendomme med den for kommunale Skat­ ter hjemlede Fortrinsret, jfr. § 7 i Lov 30. Novbr. 1857. Paa de faste Ejendomme lignedes endvidere: Bidrag til Gaders og Vejes Istandsættelse af det offent­ lige i Henhold til Lov 14. Decbr. 1857 om Gader, Veje og Vandløb i København §§ 3, 4 og 5. Dette Bidrag vil man i Almindelighed ikke betragte som en egentlig Skat, fordi det er af en særegen og tilmed forbigaaende Natur, men det blev ved Lovens § 6 sat i Klasse med kommunale Skatter og er ogsaa af Domstolene betragtet som en Skat. I sit Væsen er det en Dækningsafgift for en Del af Kom­ munens Udgifter ved Istandsættelsen af offentlige Gader og Veje. Naar en af det offentlige allerede overtaget, men hidtil enten slet ikke eller kun tildels brolagt Gade eller Vej blev forsynet med fuldstændig Brolægning, kunde Kommunalbestyrelsen bestemme, at indtil LIalvdelen af de dermed forbundne Udgifter skulde godtgøres Kommu­ nen af de tilstødende Grundejere. Fordelingen mellem Grundejerne af nævnte Udgifter skulde fastsættes af Kom­ munalbestyrelsen. Naar dette var sket, maatte enhver af de vedkommende have Meddelelse fra Magistraten om, hvad han havde at betale til Kommunens Kasse, og Be­ talingen skulde da ydes inden 3 Maaneders Forløb. Øn­ skedes der Henstand med Betalingen, kunde Kommunal­ bestyrelsen fordele Bidraget paa flere Aar, dog ikke ud over 10 Aar, og kun mod 4 pCt. aarlig Rente. Saavel Afdrag